fbpx
FredericiaKulturRegionenSamfundTeaterUnderholdning

Vidunderligt underholdende Burlesque 2 af Teater Malstrøm i Det Bruunske Pakhus – inspireret af Alice I Eventyrland –

Af Martin Runager - Kulturskribent, Fredericia.nu

Blændende og fremragende i den absolut mest minmalistiske teater form tænkeligt – men Teater Malstrøm bliver virkeligt god underholdning, og et spark til både lattermuskler og en visiuel personlig og meget intim forkælelse.

Forfatteren til Alice i Eventyrland – Lewis Carroll, blev engang holdt op på den dybere mening med sin bog. Han svarede det følgende;
“Jeg frygter virkeligt, at jeg ikke mente andet end nonsense. Dog, ved de, ord betyder mere end vi ønsker at udtrykke når vi bruger dem; så en hel bog burde betyde en hel del mere end det forfatteren mener. Så, uanset alle gode meninger der er i en bog, accepterer jeg gladeligt dem som bogens mening.”

“I’m very much afraid I didn’t mean anything but nonsense. Still, you know, words mean more than we mean to express when we use them; so a whole book ought to mean a great deal more than the writer means. So, whatever good meanings are in the book, I’m glad to accept as the meaning of the book.” Lewis Carroll

 

 

Speaker-stemmen annoncerer i lydanlægget, at Burlesque 2 er inspireret af Alice i Eventyrland, og så går løjerne igang. – 2 timers tik-tak hvor kaninen starter med at løbe ned i hullet med sit ur under armen, som i Lewis Carrolls klassiske børnefortælling fra 1862, der samtidigt var en karrikatur og en satire over datidens engelske samfund. Denne aften i Det Bruunske Pakhus, følger vi nysgerrigt efter kanin den for, at se hvad der sker nede i den Eventyr-verden.

Det bliver en lang og mærkelig fortælling i både nutidig pop, rock og balleder, men også lkidt historiske flashbacks til fransk cabaret og tysk vise tradition – altsammen udført som lip-sync.
Dvs. skuespillerne mimer altså, – at de synger, og det virker fint. Præmissen er jo ikke, at vi er til koncert. Men at der skal laves spøg og sjov – som af det italienske udtryk ”burla” – der betyder netop spøg. Deraf ’Burlesque’ som genre – en seksuel komedie som karrikerer på grovkornet vis. – Ikke striptease – men afgjort en hyldest til det afklædte og nøgne menneske. Ved at afklæde, fjerner man jo det indforståede i, at klæder skaber folk – måske litterært bedst illustreret nogensinde af H.C. Andersen som lod selveste Kejseren gå afklædt igennem sin by uden tøj på.
Så Nøgenheden er ikke strip, men et udgangspunkt for et afslappet og direkte kunstnerisk dask til vores sammenfiltrede og ny-puritanske angst for, at vise noget frem vi ikke selv kontrollerer og præsenterer så pænt som vi nu synes det skal se ud. En proces hvori vi dagligt forstiller os selv på bl.a. sociale medier, bliver vores egne redaktører i en usand virkelighed om os selv.

Vi danner fortællinger, iklædt billeder af lykkelige børn og lykkelige stunder. Intet nøgent – intet grimt. Ingen smerter og livsnedbrud – ingen billeder fra ’Bænken’ og de andre alkoholikere – ingen toilet-besøg eller ildelugt. Og skændes – må vi helst heller ikke!
Som et leverstød fra fortiden til den nutidge opstyltethed lander Burlesque 2 på genrens vegne, – fint i det moderne. En showtype og genre der især brød frem efter især 1’ste Verdenskrig, hvor Paris blev det naturlige frisindede centrum for Burlesque-genren. Den mest kendte artist fra den tid er nok Josephine Baker. En afro-amerikansk danserinde, som chokerede og bjergtog en hel verden i sin nøgendans iført et skørt af bananer. De første nogen bryster filmet måske – det vides ikke med sikkerhed. Men hun er legendarisk for netop det.
Fredericia’s udgave af Josephine Baker hedder Lindsay, og udfolder sine ynder og smukke former – som en afart af hende den uskyldige Alice som keder sig, og undersøgen Eventyrverdenen.

Men hende her kan også lidt indenfor pole dance, – og lidt elegant dans, og netop let påklædning. Som netop imponerer ved at være flydende og præcis. Jeg imponeres undervejs af det faktum, at vi når igennem en ret så omfattende omklædning, afklædning og påklædning i dette show, og det der sitrer mest og er så hamrende hudnært er – intimiteten.
Det bliver meget intimt når du er så tæt på de optrædende, at du praktisk talt kan røre ved dem fra din stol. Når de defilerer forbi på den lange cat-walk scene ned igennem rummet, og svedperlerne løber ned ad ryggen på dem. Så er det dig de optræder for helt hudløst og personligt, og du sidder på række 1 – første parket, og musikken er intens og tager dig med ned i det underlige kaninhul.

Nede i Eventyr-verdenen laves der sjov og ballade, og afkladthed ig mange kropsformer – det overdådige og frodige, det magre og spinkle, som vi nu er og ser ud – for Alice i Eventyrland er en børnebog, og ikke eet ord her om incest eller pædofili i disse overkrænkede tider. For det er ikke det der hentydes til med ’inspireret af’! Og al det nøgne og afklædtheden – er bare genrens kendetegn.
Egentlig havde jeg nok forventet mere hud… Men det er nok en balance om hvorvidt det er selve det kropslige, som tager billedet, eller om det er det kunstneriske. En svær balance som nok har krævet sine overvejelser. For udover Lindsay’s ene ’brystsmutter’ – hvor den lille afdækning faldt af det ene bryst, er det jo netop som nævnt ikke Striptease. Underlivet og bryst-vorterne er som hovedregel altid tildækket i Burlesque. – Jo Baker var heller ikke striptease danserinde. Hun var Burlesque – artist.

Referencen til Alice i Eventyrland, er dermed en hilsen til uskylden og det barnlige sind, som pludseligt er blevet voksent og har udviklet seksuelle fantasier og drager ned i et barnligt univers med dem ombord.
En fed synnopsis til en opsætning som Teater Malstrøm’s – Burlesque 2. Hvor det at acceptere en absurd og usammenhængende fortælling eller historie. Blot fordi den er kun det, – og det alene – absurd og usammenhængende!
Men det serveres med overbevisende veltænkte indvævede, og fabelagtigt sjove indlæg. Iblandet meget smukke teatralske enkelt numre, super fed musik med alt fra fransk cabaret ballade til tysk smædevise om kvideligt forfald – fremført af en mand! Og til sidst også dronningen i Eventyrland.

Som sådan findes den stringente sammenhæng i forestillingen bare ikke, og det er heller ikke meningen. Den er en åben boks, hvor der kan leges med det teatralske, komiske og satiren. Med det hudløse og det ærlige. Og det gør man så. Man tager ruder 9 på som hat, og er en del af den barnlige voksenfantasi – med seksulle under – og overtoner i velsmurt musik. Det fine lille bagtapet med de udklædte kunstnere på forskellige lokale steder underbygger fint den rejse i kaninhullet. Hvor sejren helt ukronet går til Sidsel’s udgave af ’Der Blaue Penis’. Hvilken dragt og hvilken satire. Den blå mandsdominerede selvfedme udstillede som en blå – nåja; Pik! Sidsel’s udgave er en smuk af slagsen – bravo.
Indimellem kan man også bare underholde uden, at det skal have anden mening – end at underholde. Hvilket Teater Malstrøm altså gør på fremrangende vis. Jeg har slet ikke fat i, at der her er tale om et overvejnde amatør-ensemble. Det mærkes på ingen måde. Det er bare klasse, og jeg havde en vanvittig sjov aften – tak for showet.

For; Fredericia.Nu / M@Ru

6/6 Stjerner

 

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X