ØkonomiPolitikUddannelseVejle

Vejle investerer 237 mio. kr. og bygger plejehjem og børnehave sammen

Som den første kommune i Danmark opfører Vejle Kommune en børnehave og et plejehjem sammen. De to institutioner skal tænkes sammen fysisk, indholdsmæssigt og ledelsesmæssigt - til gavn for børn og ældre.

I børnehave på et plejehjem! Det er vejen frem og giver masser af livskvalitet for kommunens ældste og yngste borgere. I hvert fald ifølge byrådet i Vejle Kommune, der har besluttet, at det kommende plejecenter og den kommende børnehave i Gauerslund ved Vejle skal ligge på samme område og har afsat 237 mio. kr. til projektet.

– Der har det seneste år været mange tv-udsendelser og undersøgelser, som handler om gode fællesskaber på tværs af generationer, om hvordan de ældre bliver gladere, spiser mere og sover bedre, når de er sammen med børn, og om hvordan de mindste vokser i de ældstes samvær, fordi de bliver set og hørt.

– Også i Vejle har vi på forskellig vis inddraget besøg fra børn og med god succes. Men nu går vi hele vejen. Nu skal børnene og de ældre ikke kun være besøgsvenner, men være en naturlig del af hinandens hverdag. Det bliver mere spontant, hvis de bor dør om dør. Det er godt for begge parter, siger Kenneth Fredslund Petersen, udvalgsformand for Seniorudvalget, og Torben Elsig-Pedersen, udvalgsformand for Børn- og Familieudvalget, der er glade for den store politiske vilje til at føre den ambitiøse plan ud i livet.

annonce
Kilde
Kilde:
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X