BorgerPolitikSamfundVejle
Trending

Vejle: Få hjælp, når du skal sætte krydset

Pressemeddelelse, Vejle Kommune

Nu er der snart valg til Byrådet og Regionsrådet. Så husk, at du kan få hjælp til at stemme på valgdagen 16. november, hvis du har brug for det.

Du kan f.eks. få læst stemmesedlen højt, og på mange valgsteder findes hjælpemidler i form af hæve-/sænkebord, LED-lampe og CCTV.

Du kan også få hjælp til at sætte krydset i stemmeboksen eller stemme uden for afstemningsstedet.

Brug for hjælpemiddel?
På vorses valgsider kan du se alle valgsteder og hvilke hjælpemidler, der er på det enkelte valgsted. Mangler du hjælpemidler på dit sædvanlige valgsted, kan du søge om at stemme et andet sted i kommunen. Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal vi have din ansøgning senest 8. november kl. 12.

Stem uden for valglokalet
Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, kan du stemme udenfor, f.eks. i bilen. I skal blot give besked til valgstyreren på stedet, så kommer vi ud med stemmeseddel og en transportabel stemmeboks.

Brug for kørsel?
Ældre og svagelige borgere har mulighed for at blive kørt gratis til afstemningsstedet på valgdagen. Hvis du har brug for det, skal du give Kørselskontoret besked på tlf. 76 81 21 00 tast 4 senest 4. november.

annonce

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på valgstedet, kan du søge om at få lov til at stemme i hjemmet. Vi kører rundt og indsamler brevstemmer i hjemmene 10. november.

Stem med på valgdagen 16. november

Hjælpemidler på valgstederne

Du kan bruge disse hjælpemidler, når du skal stemme:

  • Sort pen (en sort tusch)
  • Lup (forstørrer teksten op til fire gange
  • LED-lampe (en lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve
  • Hæve-/sænkebord
  • CCTV (et apparat, der forstørrer teksten)

Hæve-/sænkebord og CCTV findes ikke på alle kommunens valgsteder.

Mangler der hjælpemidler på et valgsted, kan du søge om at stemme et andet sted i kommunen 

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du på valgdagen stemme på et andet valgsted i kommunen, end det valgsted, der står på dit valgkort. Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal vi have besked senest 8. november kl. 12.

Sådan søger du

Ring til Borgerservice på 76810156 eller send en mail til borgerservice@vejle.dk for at modtage en ansøgningsblanket.

Den udfyldte blanket skal være Vejle Borgerservice, Skolegade 1, 7100 i hænde tidligst tirsdag 19. oktober og senest mandag 8. november.

 

 

Pressemeddelelse, Vejle Kommune

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Vejle Kommune
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights