fbpx
u
BæredygtighedBorgerPolitikRegionenSamfundVirksomheder

Vejen Kommune og byggeriet vil styrke samarbejdet om sociale opgaver

u

De lokale virksomheder og Vejen Kommune skal arbejde tættere sammen om at få unge og ledige på kanten ind på arbejdsmarkedet. Det blev drøftet på et dialogmøde mellem Dansk Byggeri Sydjylland og Vejen Kommune.

På det årlige dialogmøde opfordrede borgmesteren i Vejen Kommune til, at bygge- og anlægsvirksomhederne i endnu højere grad skal være med til at samarbejde om de sociale opgaver. 

– Der er fortsat unge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet, som skal hjælpes i gang. Og her kan virksomhederne gøre en stor forskel, siger borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr.

I lokalforeningen Dansk Byggeri Vejen-Grindsted er formanden enig i, at virksomhederne kan hjælpe med at få endnu flere ledige i job.

– Vi har en fælles opgave i at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og branchen er klar til et endnu tættere samarbejde med kommune og jobcenter, siger lokalforeningsformand for Vejen-Grindsted, Poul Viktor Sunesen.

Ifølge formanden for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, bidrager de lokale virksomheder gerne med de sociale opgaver.

– Vi er klar til at tage alle de lærlinge, der kan og vil. Bygge- og anlægsbranchen er generelt kendt for at hjælpe udsatte og ledige ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne er også interesserede i, at vi har nok kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Så det er rigtig positivt, hvis vi gennem et styrket samarbejde kan imødekomme udfordringen med mangel på kvalificerede medarbejdere, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydjylland.

Mange unge vælger erhvervsuddannelserne

Under mødet roste Dansk Byggeri Vejen Kommune for at prioritere erhvervsuddannelserne højt. 33 procent af de unge i Vejen Kommune har nemlig valgt at tage en erhvervsuddannelse.

– Det er virkelig positivt, at så mange unge i kommunen vælger at starte på en erhvervsuddannelse, for vi har brug for deres kompetencer i bygge- og anlægsbranchen. Den høje andel vidner også om, at det er et område, som Vejen Kommune prioriterer højt, siger Michael Mathiesen

Deltagerne drøftede desuden en række nye kommunale bygge- og anlægsprojekter, herunder det nye rådhus, kommunens kommende højhuse samt en ny og moderne genbrugsplads. Der blev også talt om byggesagsbehandling, udbudspolitik og kommunens nye bosætningskampagne, og så fik Vejen Kommune ros for at have hævet grænsen for, hvornår virksomhederne skal stille med bankgaranti, når de byder på kommunale opgaver. Grænsen er nu hævet fra 500.000 til én million kroner.

Parterne ser frem til at fortsætte og udbygge de gode relationer mellem kommunen, de lokale bygge- og anlægsvirksomheder og Dansk Byggeri.

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Pressemeddelse - Vejen Kommune
Vis mere
u
Back to top button
Close
X