fbpx
Politik

Valgforsker: Vil vælgerne vælge at stole på politikerne?

Under halvdelen af os stoler på politikerne, der inden længe vil bede os udvise tillid til dem og stemme dem ind i Folketinget. Mens vi venter på en valgdato til Folketingsvalget, ser Aarhus Universitet frem mod nogle af de temaer, der vil kunne komme til at præge valgkampen.

Ill: AU/Simon Andersen Nørredam
Ill: AU/Simon Andersen Nørredam

Siden 2005 er der sket et markant fald, fra 70% i 2005 til 47% i 2015, blandt danskerne, når de skal svare på, om der er tillid til politikernes gøren og laden. Det er et af resultaterne fra et stort forskningsprojekt, Det Danske Valgprojekt, om danske vælgeres adfærd fra 1971 til 2015.

Professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er med i ledelsen af projektet og mangeårig forsker inden for dansk politik. For ham at se er tilliden til, om politikerne nu også leverer på det, de lover under en valgkamp, et af de markante spørgsmål, der vil præge den valgkamp, der kommer til at stå inden længe.

Men der er også andre temaer, der kan vise sig at få betydning for udfaldet af folketingsvalget. Udlændingespørgsmålet, en stigende mistillid til politikere og klima er Stubagers bud på tre emner.

Hør Rune Stubager uddybe i denne video.

Kontakt AU om valget

Aarhus Universitet gør det nemt at finde vidensbaserede nyheder og nedslag i valgrelaterede emner til Folketingsvalget 2019. På dennehjemmeside om Folketingsvalget 2019 er der emneinddelte ekspertlister med kontaktoplysninger.

Hjemmesiden bliver løbende opdateret med nye emner og nyheder i takt med, at valgkampen tager form. På siden kan man også finde universitetets journalister og kommunikationsmedarbejdere, der kan kontaktes for yderligere informationer om hvert fakultets eksperter.

Forskerne har sagt ja til at figurere på listen og til at hjælpe medier med analyser, udtalelser og baggrund under valgkampen.

…mens vi venter

Endnu er det uvist, hvornår både lygtepæle og sendeflader skal kappes om at dreje vælgernes hoveder og antagelser om krydsets placering.

Ventetiden giver mulighed for at komme på forkant med nogle af de forventlige valgtemaer, hvor forskere på Aarhus Universitet kan bidrage med viden om for eksempel kunstigt kød og potentialet for dansk forskning, om klassesamfundets genkomst, om uddannelsesforandringer under radaren eller om, hvordan en akutknap hos lægevagten og akuttelefonen kan give ekstra tryghed for borgerne.

Find de historier her i pressemeddelelsen under “Links”.

Nøgleord

Kontakter

Professor Rune Stubager,
Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet,
Email: stubager@ps.au.dk
Telefon: 2869 3532

Links

Information om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

8715 0000http://www.au.dk/

Facebook kommentarer
Kilde
KIlde
Tags
Vis mere
Back to top button
Close