BorgerDanmarkFredericiaKulturKunstSamfund

UDSTILLING – PORTRÆTTER AF DRONNINGEN

16.06.20 - 30.06.20 - Fredericia bibliotek

De otte flotte akvareller af Dronningen, som billedskoleholdet på Den Kreative Skole har lavet, udstilles på Fredericia Bibliotek fra den 16. til den 30. juni.

Tusindvis af 3. klasses elever rundt omkring i landets 98 kommuner har arbejdet på at lave en flot gave til Hendes Majestæt Dronningen i anledningen af hendes 80 års fødselsdag. Den store fælles fødselsdagsgave fra kommunerne, Børn fra Danmarks kommuner fejrer H.M. Dronningen , indeholder ét maleri fra hver kommune. Motivet, som børnene skulle male, måtte være frie fortolkninger af de to temaer: Dronning Margrethe II og Et vartegn i min kommune.

”Eleverne nåede lige at blive færdige inden Corona-nedlukningen, og så blev Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag, som bekendt, aflyst. Det var rigtig ærgerligt, for børnene havde glædet sig til overrækkelsen. Kreativiteten har været stor, og portrætterne af Dronningen var så gode, at det var svært kun at vælge et enkelt ud”, siger Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget. 

 Selvom alle fødselsdagsfejringer blev aflyst, så prioriterede Dronningen og Kongehuset overrækkelsen af den fælleskommunale gave så højt, at overrækkelsen af gaven alligevel finder sted den 16. juni, som det eneste af de mange fødselsdagsinitiativer, som var planlagt.

Otte akvareller af Dronning Margrethe

I Fredericia er det børnene på billedskoleholdet på Den kreative Skole, der har arbejdet på gaven. Det er der kommet otte fine akvareller ud af, og en af akvarellerne er udvalgt og sendt afsted til den fælles KL-gave, som nu bliver overrakt til Dronningen i morgen.
”Det var yderst vanskeligt at udvælge kun ét billede, da flere af billederne er virkelig fine og sjove. Derfor har vi valgt at lave en lille udstilling med de otte lokale portrætter af Dronningen på Fredericia Bibliotek. Jeg håber, at rigtig mange vil kigge forbi biblioteket og se billederne, der vil være udstillet måneden ud”, fortæller Susanne Bjerregaard Mørck, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Det billede, som blev udvalgt til det endelige værk er lavet af Alma, der er bor i Skærbæk.

Om dette arrangement

Tid: 16:00
Pris: Gratis
Foyeren
 

Kilde
Kilde:
Tags

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X