FilmKulturUnderholdning

Traileren til vinterferiens store danske komedie ALLE FOR FIRE er ude!

Pressemeddelelse, Nordisk Film

Deres mest dumdristige kup nogensinde!
Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf. De hænger ud med deres gamle ven Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet. Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere! Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde. Her er filmens trailer: https://youtu.be/nLlGlrtM6Qg 

Nordisk Film Production og Nordisk Film Distribution sparker julemåneden i gang med en tidlig julegave, da de i dag kan løfte sløret for hovedtraileren til den stjernespækkede danske komedie ALLE FOR FIRE, hvor Ralf og Timo i samarbejde med deres gamle ven Martin kaster sig ud i deres mest dumdristige kup for at redde kærligheden – med Anders W. Berthelsen, Mick Øgendahl, Stephania Potalivo og Jon Lange i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Rasmus Heide og får biografpremiere landet over torsdag den 3. februar 2022.

Stort stjernecast
Nordisk Film Production har sikret sig en sand stjerneparade af populære danske skuespillere i rollerne. Mick Øgendahl indtager igen rollen som Ralf, mens Anders W. Berthelsen er ny i rollen som hans bror Timo. Jon Lange er tilbage som Martin, ligesom Louise Andersson atter er at finde som Timos (ret utilfredse) kæreste Lonnie. En anden gammel kending er Gordon Kennedy som politimanden Toke, og i de øvrige roller medvirker bl.a. Stephania Potalivo, Lars Ranthe, Hella Joof, Rasmus Botoft, Esben Dalgaard, Anna Stokholm, Mikkel Vadsholt, Rasmus Hammerich og Ulf Pilgaard.

Holdet bag filmen
Danmarks ukronede komediekonge Rasmus Heide sidder igen i instruktørstolen på én af Danmarks mest populære filmserier i nyere tid, som han har skabt sammen med Mick Øgendahl. Rasmus Heide, der har over 1,7 mio. solgte biografbilletter til komediesucceser som Blå Mænd (2008), Julefrokosten (2009) og Alle for én (2011), Alle for to (2013) og Alle for tre (2017) har sammen med Mick Øgendahl skrevet manuskriptet, og filmen produceres af Nordisk Film Production v/ producer Tomas Radoor. Filmen fotograferes af Rasmus Heise, Production Designer er Jacob Stig Olsson, klipper er Martin Wehding, Sound Designer er Nino Jacobsen, chefsminkør er Henrik Steen, og chefkostumier er Pia Myrdal. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut v. Markedsordningen og Yousee.

Pressemeddelelse, Nordisk Film

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Nordisk Film
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button