fbpx
DebatPolitik

Tillid er det noget man skal på kursus for at lære?

Læserbrev fra Søren Haastrup

Tillid er det noget man skal på kursus for at lære?

I går, tirsdag,  kunne man læse, at der er millioner på vej til jobcentrene for at give ledere og medarbejdere et kompetenceløft. Alternativets Torsten Gejl har været med at forhandle denne aftale på plads og det er glædeligt, men jeg står også tilbage med en dårlig smag i munden. Kan det virkelig passe, at vi som samfund skal bruge penge på klæde ledere og sagsbehandlere indenfor beskæftigelsesområdet på til bedre at udvise tillid. Det er da begrædeligt, at det kan være nødvendigt. Hvad blev der af tilliden til hinanden?

Jeg har stadigvæk tillid til lokalpolitikerne i Fredericia kommer med svar på alle mine spørgsmål ellers må jeg jo stille dem igen i fald de har glemt at svare.

I mellemtiden så vokser bunken af spørgsmål bare.

Når læger i journalerne skriver færdigudredt – ikke flere behandlingsmuligheder, hvorfor har man som jobcenter ikke tillid til dette? Hvorfor er det, man bruger tusindvis af skattekroner på at sende medmennesker ud i diverse behandlinger når læger har vurderet, at der ikke er bedring i sigte?

Jeg synes det er ufornuftig brug af økonomiske midler og jeg håber, at vi får skabt et system gennemsyret af tillid. Vi skal have tillid til at vores læger sammen med det enkelte menneske bedst kan vurdere det enkelte menneskes behov og muligheder.

Hvis vi går væk fra jobcenteret som en kontrolinstans får vi frigivet en masse millioner vi kan bruge på individuelle sagsforløb med fokus på hjælp og ikke kontrol – sagsforløb med fokus på hjælp og ikke blot et tal i et regneark.

Kan lokalpolitikerne svare på, hvorfor man ikke udviser tillid til Fredericianerne og deres læger?

Søren Haastrup
Byrådskandidat
Alternativet Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)


Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X