fbpx
u
BorgerDebatFredericiaPolitik

Tid til nærvær.

Læserbrev.

u

Debatten om minimumsnormeringer har indtil nu meget handlet om hvordan vi voksne ser på området og vores vurderinger. Med Børnerådets helt nye undersøgelse så har vi også børnenes perspektiv på det.

Undersøgelsen slår fast, at de sætter pris på nærværende voksne, der lytter, viser interesse, leger og laver ting med dem. Desværre viser undersøgelsen også, at børnene oplever, at de voksne i børnehaverne mest laver noget, hvor de ikke er i direkte kontakt med børnene.

Børnerådets undersøgelse viser desværre det som jeg har råbt på i flere år, at det ikke kun handler om flere hænder i institutionerne, men det handler også om, at vi skal have sat disse hænder fri så de kan udføre deres primæropgave nemlig omsorg, nærvær, leg og trivsel. Jeg har selv arbejdet i feltet i flere år og har oplevet, hvordan pålagte opgaver, der ikke gør hverdagen for det enkelte barn eller gruppen af børn bedre tager tiden fra de ansatte. Tid der burde bruges med børnene.

Ja vi skal have minimumsnormeringer, men jeg vil gerne gå skridtet videre. Jeg vil kæmpe for vi får minimumsbudgetter, så der også er ressourcer til, at man kan lave noget med børnene. En del som undersøgelsen også viser børnene sætter stor pris på.

Jeg synes det er begrædeligt, hvordan vi har tilsidesat børnenes behov dels ved færre hænder, dels ved bureaukratiske tunge pålagte opgaver der ikke gavner børnene.

Jeg går til valg på at vi får både minimumsnormeringer, minimumsbudgetter. Derudover skal vi have sat vores fantastiske pædagogiske personale fri, så de kan bruge tiden på og sammen med børnene til at skabe nærvær, omsorg, trivsel. Jeg kender ikke én pædagog, der går på arbejde for at sidde bag computeren for der at udfylde pålagte meningsløse opgaver, men jeg kender mange der ender ud i det. Jeg kender mange pædagoger, der skriger efter mere tid med børnene. Børnerådets undersøgelse viser, at børnene også savner dette.

Jeg vil kæmpe for, at få sat det pædagogiske personale fri. De er eksperterne og de ved hvad børnene har behov for. Det er ikke styrelser og forvaltninger der ved det. Det er personalet i den enkelte institution.

Vi skal have flere hænder og disse hænder skal sættes fri. Fri til at skabe omsorg, trivsel og være de nærværende voksne som de også ønsker at være.

Søren Haastrup
Folketingskandidat
Alternativet
Fredericia

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Vis mere
u
Back to top button
Close
Close
X