fbpx
Debat

Tanker omkring Alternativet

Læserbrev

Forbeholdt Information

Alternativets vision
Min opfattelse af grundlaget for Alternativet er, at det ikke er mindre end genialt. Det trænger til justeringer, men i bund og grund er det Alternativets form for tænkning, vi har brug for.
Mange af medlemmerne i Alternativet ser også ud til at have problemer med at forstå visionen, Alternativet bygger på. Det ser vi ved udmeldelser i stedet for at holde ved.

Samtidig er det forståeligt, at mange hænger fast i den historiske situation, vi lever i. Det er næsten umuligt at trænge ud af den totalforståelse, der gennem årene er bygget op omkring etik, politik og økonomi.

Økonomi
Det sidste først. Den økonomiske forståelse bygger på en tankestruktur, der blev udarbejdet i 1700-tallet. Ingen har tilsyneladende haft evner til at omtænke dette grundlag. Flere prominente økonomer som bl.a. den brilliante Keynes har lavet justeringer, der passede til den tid, han levede i. Uendelig mange elementer i vores dagligdag og historiske tid netop nu tyder på, at der skal gennemgribende ændres på vores tænkemåde(r).

Det er klart og nærliggende, at især de etablerede kapitalister og politikere protesterer. Problemet for mange er, at de er bange og ikke forstår, hvorledes det vil indvirke på dem personligt. Vil magten blive taget fra dem?

Politik
Nutidens politik bygger hovedsageligt på den samme økonomiske totalforståelse. Samtidig er det klart, at den økonomiske politik, der drives i måske især Vesten, men egentlig i hele Verden bygger på det samme, nemlig kapitalens optimering, der igen bygger på, at enhver er sig selv nærmest og ønsker de bedst mulige forhold for sig selv. Den franske økonom Thomas Piketty har statistisk undersøgt, hvorledes kapitalen klumper sig sammen. Hver gang en økonomisk krise bliver fremprovokeret, så øges kapitalophobningen hos færre og færre. Og hver gang er det os almindelig mennesker, der betaler. Vi må nok konstatere, at demokratiet er styret af storkapitalen. Jo større og færre kapitalophobninger der bliver jo mindre demokrati.

Etik / moral
Nutidens etik, der drejer sig om, hvorledes man forsvarligt skal handle i relation til omverdenen, er udsprunget af Kristendommen. Det har i stor udstrækning været de 10 bud, som det fleste har forholdt sig til. Den kristne etik er videreudviklet eller stadfæstet af bl.a. den tyske filosof Immanuel Kant, der især er kendt for sit katagoriske imperativ: Du skal altid handle mod andre, så du skal kunne ville, at det bliver ophævet til almen lov! Det andet katagoriske imperativ kommer traditionelt fra Jesus, der skulle have sagt: Du skal elske din næste som dig selv! Spørgsmålet er så, hvad skal man så gøre, hvis man hader sig selv? Begge katagoriske imperativer vil i utallige spørgsmål og situationer løbe ind i problemer, hvor resultatet kan blive det direkte modsatte af det ønskede.

En umisforståelig etik
En mulig etik, der også kan forvanskes, men umulig kan misforstås og føre til det forkerte, er frihedens etik, der siger: Du skal respektere den andens frihed såvel som din egen. Du er fri til at handle indenfor den historiske situation, hvilket betyder, at du må tage hele ansvaret for din handling. Du kan ikke henvise til andet end dit eget valg, da du er et frit menneske.

Kristendommen
Kristendommens ansvar for samfundsudviklingen er det, de fleste henviser til. Da Kristendommen blev indført i Danmark blev alt godt. Hvis det er forståelsen, så er der mangt og meget, der er glemt. Kristendommer er op igennem historien blevet anvendt som et regelsæt, der kunne give magt. Den sidste heksebrænding i Danmark foregik i Ribe Sogn i 1641. Men herudover er en del for ikke at sige mange blevet optugtet i Kristendommen. Kristendommen har sjældent været kærlighed alene, men påstanden har været kærlighed. Kristendommen er og bliver en fremmedreligion i Danmark og Norden. Man har også anvendt Kristendommer til at få magt i Verden. Den positive fremstilling er, at man gik ud og missionerede og gjorde andre folkeslag kristne, men går vi dybere ind i historien, så er billedet fuldstændig anderledes. Troen i Kristendommen går direkte imod begrebet eller ideen om folkestyre. Kristendommen kræver underdanighed, men demokratiske mennesker kan ikke være underdanige, de skal turde tage ansvar og være frie til at handle.

Industrialiseringen
Grundlaget for industrialiseringen blev lagt af den engelske filosof og statsmand Adam Smith. Han udarbejdede teorien om effektivisering ved at indføre opdeling af produktionen, hvorved antallet af bevægelser blev færre og tiden kortere for enkeltdelen. Det er så hovedsageligt blevet gennemført ved industrialiseringen i Danmark fra især omkring midten af 1800-tallet og frem. Det førte til, at mennesker blev inviteret ind fra landet og udnyttet i industrien. Her kom fagforeninger så ind i billedet, idet arbejderne organiserede sig for at holde kapital- og fabriksejerne i ave, så der blev tålelige arbejdsforhold. Fagforeningerne har gjort det godt for de ansatte i fabrikkerne, samtidig har de gået fabriksejernes ærinde. Socialdemokratiet har traditionelt været arbejdernes parti. Parallelt har Socialdemokratiet levet af, at fabriksejerne havde ansatte, som Socialdemokratiet og fagforeningerne kunne leve af.

Fagforeningerne/3F
Som nævnt, lever både fagforeninger af, at virksomheder har ansatte, samtidig lever de af, at der er et modsætningsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvis ingen modsætning ingen fagforening. Ligeledes er Socialdemokratiet bygget op af arbejdere med ansættelse i virksomheder.

Arbejdsgiver og arbejdstager
Problemstillingen her er omvendt, da man har villet have virksomhedsejere til at fremstå som de gode, der giver noget til nogen. De facto er det således, at den der modtager løn giver sit arbejde til den, der betaler lønnen. Lønbetaleren tager således arbejdet og sælger det videre for at tjene på det, og er dermed arbejdstageren.

Velfærdssamfundet
Hvad, velfærd betyder, er lidt uklart, men det betyder vel, at alle intentionelt skal have det godt. Spørgsmålet er så, hvorfor alle skal have det godt? Er det af hensyn til den enkelte eller er hensynet et andet. Her kommer en stor forskellighed i menneskeopfattelse ind i billedet. Det borgerlige og kapitalejerne mener, at mennesker er mest tilbøjelige til at arbejde effektivt af frygt for at miste. Humanister mener, at mennesker er mest tilbøjelige til at arbejde effektivt, når de har det godt og er trygge. Her kan den enkelte så placere sig selv.

Velfærdssamfundet er en nogenlunde sikkerhed for den enkelte, men hovedsageligt er det en fordel for virksomheder, der i et sådant samfund forholdsvis uproblematisk kan ansætte og afskedige dem (arbejdsgiverne), der skal tjene pengene til virksomheden.

Kapitaloptimering
Grundlaget for alle virksomheder er kapitaloptimering, hvilket vil sige, at en virksomhed, der går godt, men ikke udvider og øger kapitalen, er en dårlig virksomhed.

Det er de gode arbejdsgivere, der sikrer, at virksomheden går godt og er i stand til at optimere kapitalen. Det vigtige er at forstå, at der er et symbiotisk forhold mellem den der betaler lønnen og arbejdsgiverne. Hvis der ingen arbejdsgivere er, så er der heller ingen arbejdstagere (jeg anvender her min definition af arbejdsgiver og arbejdstager). Dette symbiotiske forhold vil fagforeningerne gerne modarbejde for egen overlevelse.

Alle ansatte arbejder for at give arbejdet til arbejdstageren, der har som målsætning optimering af investeringerne. På den måde er hovedparten af alle borgere arbejdsgivere og på en måde slaver af at give arbejdet videre til arbejdstageren. Samfundet læs politikerne har udregnet, hvor lidt arbejdsgiveren kan leve for, så arbejdstageren kan tjene så meget som muligt. Det kaldes i det nuværende samfund evnen til at konkurrere med omgivelserne. Dermed er målsætningen kapitaloptimering, hvilket, hvis alt går godt, øger kapitalophobningen, som Thomas Piketty omtaler.

Skattesystemet
I Danmark er skattesystemet indrettet efter, at alle skal være lønmodtagere eller kapitalejere. Det er klart, at vi betaler skat til fællesskabet, men det er ikke klart for hovedparten, at systemet netop er indrettet efter overlevelse og kapitalophobning.

På det seneste har vi så også opdaget, at den skat, den almindelige borger indbetaler, ikke bliver varetaget forsvarligt. Den almindelige skatteyder bliver straffet, hvis man glemmer at betale 500,-, men vi har ikke en oplevelse af, at dem, der ”smider” mia. ud ad bagdøren bliver straffet. Bliver de straffet er det ved at betale en brøkdel af det de har snydt for. Det er således de rige, der har magten, og begrebet folkestyre er kun blålys.

Alternativets politik
Problemerne i ovenstående forsøger Alternativets politik at tage højde for. Jeg oplever, at målsætningen er altruisme og tillid i modsætning til griskhed, mistro og egoisme.

Jens Jørn Pedersen
Sanddalvej 4
7000 Fredericia
(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X