FredericiaHistorieØkonomiPolitik

Tæt på hele sandheden om Tutavallis

Læserbrev af Kim Arthur Nielsen, Forperson Alternativet Fredericia

Den historiske bygning Tutavallis har en historie, der fortjener at blive fortalt, nu vi begynder at nærme os hele sandheden om dens endelige skæbne.

I 2013 var det 1300 kvadratmeter store hus på Sjællandsgade til salg for 7,5 millioner kroner og Voss-grunden kunne dengang købes for 33 mio. kr.

Samlet salgspris på 40,5 mio. kr.

Fredericia Kommune overtog både Tutavallis og Voss-grunden for 31,5 mio. kr. 15. februar 2020.

Måske gjorde byrådet alligevel et røverkøb?

Men Tutavallis skal renoveres for 7,5 mio. kr. for at kunne bevares for fremtiden og det mener byrådet i dag er for dyrt.

Dog kunne man den 13. august 2020 læse i Fredericia Dagblad at der var var afsat fem millioner kroner til forskønnelse af området omkring Voss-grunden, heraf var halvdelen afsat til Tutavallis.

Halvdelen af 5,0 mio. kr. er 2,5 mio. kr.

Byrådet besluttede straks at anvende 2,5 mio. kr. til at pynte en grund midlertidigt indtil der er fundet en permanent løsning.

Byrådet vil åbenbart hellere bruge 2,5 mio. kr. på midlertidig forskønnelse af Voss-grunden end at bevare Tutavallis for fremtiden?

Det finder Alternativet Fredericia er spild af borgernes penge!

Men foreligger der en dokumentation for at det koster 7,5 mio. kr. at renovere Tutavallis eller er det bare et slag på tasken?

Og koster det 2,5 millioner at rive Tutavallis ned?

Var det Borgmesteren ikke fortalte den 13. august 2020?

Vi har siden oplysningen om at Fredericia Kommune købte den 20.000 kvm. store grund manglet oplysninger og fakta om hvorfor den overhovedet blev købt.

Ingen vidste noget og mange vidste dengang ikke at de havde købt Tutavallis.

Vi skal have øje på hvem, der ender med at eje den grund Fredericia Kommune gerne vil have hastigt ryddet.

Med fokus på vækst går det ofte meget hurtigt i Fredericia Kommune, der tidligere har gjort fantastiske ejendomshandler.

Salg af Fredericia Stadion Parken til Brøndby Bilekspert i 2007 for 16,5 mio. kr. oversteg betydeligt den offentlige grundværdi på 3,6 mio. kr.

Den ejendomshandel var så god for Fredericia Kommune at Brøndby Bilekspert efterfølgende blev erklæret konkurs.

Det er ikke fordi Alternativet Fredericia syntes rønnebærrene er sure, men det kan godt lugte lidt af rævekager.

Alternativet Fredericia vil gerne holde liv i gamle bygninger og renovering er det bedste for miljøet.

Alternativet Fredericia vil arbejde på at skabe overskud på den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje i Fredericia ved at holde liv i gamle bygninger.

Nedrivninger skal altid være sidste udvej. Der skal være Boliger for Alle.

Korrektion:  Fredericia Stadion Parken blev solgt til  Brøndby Bilekspert i 2007 for 16,5 mio. kr.

 

Reklame

Vis mere
Back to top button
X