fbpx
FredericiaRegionen

Syddanske børn får flere pædagoger

Kommunalvalget har presset syddanske kommuner til at investere i børnene.

Kommunalvalget står for døren og det har fået mange kommuner til at investere i børneområdet.

Lokalpolitikerne er i øjeblikket ved at forhandle de kommunale budgetter på plads for 2018, og man kan godt mærke, at der er et kommunalvalg lige om hjørnet. Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter, som BUPL’s lokale fagforeninger har foretaget.

Foreløbig planlægger 39 kommuner at investere i børneområdet, mens 18 kommuner vil spare på børnene. I de resterende kommuner ser det ud til, at budgetternes holdes i ro. Indtil videre lyder den samlede investering på ca. 122 millioner kroner, og det tal vil formentlig stige betydeligt over de kommende uger, når alle budgetterne forhandles på plads. Hvis man udelukkende ser på de 39 kommuner, der investerer i børnene, så er beløbet i øjeblikket på 148 millioner kroner.

“Jeg ville ønske, at der var kommunalvalg hvert eneste år. Det gør en kæmpe forskel for børn og pædagoger, når politikerne tilfører flere midler til børneområdet. Især i øjeblikket hvor vi skal have den nye pædagogiske læreplan til at fungere ude i vuggestuer og børnehaver”, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

I Fredericia er der afsat 4 millioner.

”Vi skal huske på, at normeringerne er historisk dårlige i daginstitutionerne. Der er brug for reelle investeringer. Ikke bare på grund af kommunalvalget. Børnetallet stiger med 56.000 børn i alderen 0-5 år over de kommende otte år, og det kræver altså flere pædagoger”, siger Elisa Bergmann.

BUPL har et interaktivt kort over hvordan det ser ud for de forskellige kommuner på området
Se det her: https://www.bupl.dk/bupl_mener/kommunale_budgetter/kommunale_budgetter_2018_0-5_aars_omraadet?OpenDocument



Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Vis mere
Back to top button
Close
X