DebatFredericiaPolitik

Sune Nørgaard om ny Borgerliste og SF Exit

Det er med stort vemod, at jeg har sagt farvel til SF. Jeg har været glad for min tid i partiet og de relationer jeg har opbygget ikke alene i Fredericia, men rundt om i hele landet. De som kender mig, ved godt, at når jeg forpligter mig til noget, så gør jeg det med hjertet. Da jeg i sin tid meldte mit kandidatur havde jeg læst partiprogrammet. Her stod der jo, at vi skulle arbejde for de svageste. Men det blev hurtigt tydeligt, at personlige magt ambitioner lå allerhøjest på dagsordenen.

 

Allerede inden generalforsamlingen i juni 2020, havde en fraktion af bøller, fortalt både i Landsledelsen og i Storkredsen, at der var styr på det organisatoriske, når nu Lars Olesen blev den nye Spidskandidat. Sådan gik det som bekendt ikke, hverken første eller anden gang der var valg af Spidskandidat. Dette fik bøllerne til at smække med døren og gå i protest.

 

Jeg kommer ikke fra en ungdomspolitisk organisation og med traditioner i fagbevægelsen, derfor havde man ikke kalkuleret med at jeg havde muligheden, for at være partiforeningens spydspids frem mod kommunalvalget. Jeg kommer fra gaden og har kæmpet med næb og kløer for hvor jeg står i dag. Jeg repræsenterer den menige mand og samfundets mest udsatte medborgere. Noget som salonsocialisterne fra den yderste venstrefløj og frem mod midten i Fredericia, fuldstændigt har glemt alt om.

 

Det er en helt forkert påstand, når Dagbladet skriver at jeg gik på grund af Gerdes. Nej, jeg gik fordi at jeg havde fået nok. Nok af at skulle stå skoleret, når jeg udtalte mig kritisk i forhold til familieafdelingen mm. Nok fordi, at oplysninger givet i fortrolighed, bliver videregivet uden at blinke med øjnene. Nok fordi, at jeg mener at det runger hult at gå til valg på at bryde det socialdemokratiske magtmonopol og så stadig pege på en socialdemokratisk borgmester. Gerdes var dråben der fik bægeret til at flyde over.

 

Nu er der nok nogle SF’ere, der er sure eller skuffede over at jeg stiller op på den demokratiske borgerliste. Jeg har været SF’er med hjertet, at jeg skulle have brugt SF til at forme mit eget politiske projekt, er jo direkte latterligt at antyde. Ingen seriøse mennesker gider stå model til den sådan en behandling, hellere ikke jeg. Hvis det er sådan man behandler arbejdsomme mennesker i partiforeningen, så forstår jeg godt, at det kniber med tilgang af medlemmer.

 

Derfor meldte jeg mig ud af SF.

 


Lige nu skriver jeg sammen med andre løs på den mere detaljerede udgave af vores politiske linje. Der er ingen tvivl om, at vi tager udgangspunkt i de synspunkter, jeg allerede har stået på mål for, da jeg var SF’s spidskandidat. Jeg er godt klar over, at det åbenbart er usædvanligt at man har personlig integritet og ikke vil arbejde for en politik, man ikke tror på.

 

  • Jeg går til valg på en demokratisk dagsorden, hvor der er fuld gennemsigtighed og solid støtte til de svageste grupper i samfundet.
  • Jeg går til valg på, at der skal være en gennemarbejdet ungdomspolitik i Fredericia.
  • Jeg går til valg på, at jobcentret skal være et rummeligt og anstændigt sted, hvor man ikke skal være, hvis man er syg.
  • Jeg går til valg på, at der skal være meget mere forebyggelse og tidlig indsats.
  • Jeg går til valg på at den demokratiske dialog bliver genåbnet, så borgerne igen kan få indsigt i, hvad der ligger bag de beslutninger, man træffer.
  • Jeg tror på at den demokratiske borgerliste kan få et godt valg. Netop fordi vi ikke er et politisk parti, der har gæld til andre partier eller indgår i blokke, men vil den tværpolitisk dagsorden.

 

Den demokratiske borgerliste kommer ikke til at pege på en socialdemokrat som borgmester. Årsagen er at socialdemokratiet har bragt Fredericia ud i den værste krise, og at forvaltningen er blevet topstyret af socialdemokraterne under deres embedstid. Det ved vi fra advokatundersøgelsen, og de mange mediehistorier, der er blevet bragt. Derfor har socialdemokratiet brug for en pause fra den politiske magt.

 

Socialdemokratiet i Fredericia trænger i den grad til at deres kontrol over embedsapparatet bliver taget fra dem, så byen kan videreudvikle sig i en positiv retning. Ingen ved hvor meget det ellers er blevet begravet af socialdemokraterne, og et nyt byråds første opgave skal være, at indsætte en ny topledelse, der er helt uvildig og udenfor politisk indflydelse.

 

Det nye flertal i byrådet skal naturligvis også arbejde sammen med socialdemokraterne. Men de medlemmer af socialdemokratiet, der også arbejder med at lede kommunen som embedsfolk, er inhabile. Derfor må et tværpolitisk flertal sørge for at byen kan udvikle sig i positiv retning.

 

Sune Nørgaard Jakobsen
 
Stifter af: Den demokratiske borgerliste
Kandidat

Sune Nørgaard Jacobsen

Kandidat

Stig Gerdes

Kandidat

Sune Nørgaard Jacobsen

Kandidat for Den demokratiske borgerliste

Kandidat

Stig Gerdes

Kandidat for Den demokratiske borgerliste

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X