fbpx
BorgerDiversePolitikSamfundSundhedUddannelse

Status på skolereformen efter år 4

Langt de fleste elever er glade for at gå i skole, men mange synes stadig, at skoledagen er for lang. Flere lærere end tidligere oplever, at understøttende undervisning fremmer elevernes læring. Det er dog meget forskelligt, hvordan skolelederne prioriterer reformens elementer. Det er nogle af konklusionerne i tre nye rapporter om folkeskolereformen, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

I tre nye rapporter går VIVE tæt på, hvordan elever, lærere, pædagoger og skoleledere oplever folkeskolen fire år efter, at folkeskolereformen blev indført. Rapporterne er fjerde og sidste omgang af en række statusrapporter, som VIVE har udarbejdet for Undervisningsministeriet i perioden 2015-2018.

Rapporterne viser forsigtige positive tendenser på nogle områder. For eksempel oplever hver tredje lærer nu, at understøttende undervisning fremmer elevernes læring, og det er flere end tidligere. Samtidig samarbejder flere lærere om undervisningen, og pædagogerne oplever, at de bliver inddraget mere.

Men der er også ting, der peger den modsatte vej: Selv om de store elever får mere motion og bevægelse nu end før reformen, er der en tendens til, at de får mindre motion og bevægelse nu end i de første par år efter reformen. Og skoledagen er ikke blevet meget mere varieret. Der er desuden stor forskel på, hvordan skolelederne har prioriteret og gennemført folkeskolereformens forskellige elementer, og de efterspørger mere opkvalificering.

Høj trivsel og faglig interesse for de fleste elever

Overordnet set er langt de fleste elever glade for at gå i skole. De er glade for deres klasse, og de føler, at de hører til på deres skole. Udviklingen i elevernes trivsel i skolen er generelt præget af stabilitet i perioden 2014-2018 med få og små udsving. Eleverne har det også godt med deres lærere. Elevernes faglige deltagelse og interesse ligger på cirka samme niveau i dag som før reformen.

Elever, der i høj grad oplever, at deres lærer sørger for ro i klassen, giver dem spændende opgaver, tydeliggør, hvad opgaver i gruppearbejde går ud på, og viser dem, hvad dansk eller matematik kan bruges til i hverdagen, trives bedre, interesserer sig mere og deltager mere i undervisningen. Sådanne positive oplevelser af undervisningen spiller en større rolle for elever med anden etnisk baggrund end dansk, elever fra uddannelsesfremmede hjem, elever, som ikke bor sammen med begge deres forældre, og sårbare elever.

Uro i timerne er fortsat et problem for nogle elever. For eksempel oplever hver femte elev i 2. klasse, at der ikke er ro i timerne, når de skal arbejde. På mellemtrinnet forstyrres hver femte elev også af larm i timerne ”for det meste” eller ”altid”. Det samme gælder for knap hver fjerde elev i udskolingen. Dog ser det ud til, at problemerne med uro i timerne er blevet mindre i årene efter reformen.

Eleverne oplever stadig, at skoledagen er for lang

I 2018 er der en anelse færre elever end tidligere, som er kritiske over for skoledagens længde. Men det er stadig sådan, at to ud af tre elever på mellemtrinnet og otte ud af ti elever i udskolingen mener, at skoledagen er for lang.

Elever, som synes, at skoledagen er for lang, trives mindre godt end elever, som synes, at den er passende. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at eleverne mistrives. Trivslen blandt elever, der synes, at skoledagen er for lang, ligger stadig på et ganske højt niveau – det gælder både før og efter reformen.

To ud af tre lærere i indskolingen og næsten hver anden lærer på mellemtrinet inddrager motion og bevægelse i dansk- eller matematikundervisningen mindst to gange om ugen. Det samme gælder kun hver fjerde lærer i udskolingen.

Hver fjerde udskolingselev vurderer i 2018, at han eller hun er fysisk aktiv i mindre end 15 minutter om dagen. Det er flere end for fire år siden, hvor blot hver femte elev i udskolingen svarede sådan. På mellemtrinnet er det kun hver tyvende elev, der fortæller, at de kun er fysisk aktive i mindre end et kvarter om dagen i skoletiden.


Understøttende undervisning og varieret skoledag

Den længere skoledag synes i store træk ikke at være blevet meget mere varieret nu end før reformen, når vi ser på et udsnit af lærernes undervisningspraksis. Men der er fortsat et stort fokus på faglighed og trivsel, uanset klassetrin.

Mange skoler er i fuld gang med at finde formen på understøttende undervisning, men på halvdelen af landets skoler er der stadig ikke en fælles forståelse af, hvordan den understøttende undervisning skal bruges. Ikke desto mindre mener hver tredje lærer og pædagog i 2018, at understøttende undervisning i høj grad fremmer elevernes læring. I 2016 var det kun hver fjerde.

I indskolingen bruges understøttende undervisning mest til trivsel og øvelser i sociale færdigheder. 87 procent af lærerne og pædagogerne i indskolingen svarer, at tiden bl.a. anvendes til øvelser, som styrker samarbejdet. Det samme gælder kun for 52 procent af lærerne og pædagogerne i udskolingen. Her fylder det faglige mere i den understøttende undervisning.

Lærere og pædagoger samarbejder mere

Der foregår mere samarbejde og sparring mellem lærerne og deres kolleger end tidligere. To ud af tre lærere diskuterer i høj grad deres undervisning med kolleger. Det er en fremgang på 8-11 procentpoint siden 2015.

Pædagogerne inddrages også mere i samarbejdet om undervisningen, og de har en større oplevelse af, at deres arbejde bliver anerkendt af ledelsen. I 2018 er denne anerkendelse på niveau med 2014 efter et fald i reformens første år.

Hver tredje skole oplever, at de har mangel på kvalificerede lærere. Det skyldes især, at de har vanskeligheder ved at rekruttere nye, gode lærere.

Skoleledere prioriterer forskelligt

Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og efterfølgende implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Lektiehjælp og Den Åbne Skole har generelt været mindre prioriteret end kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen.

Næsten alle skoleledere (83 procent) føler sig fagligt rustet til at håndtere folkeskolereformen, og en stor del af skolelederne har gennemført en formel lederuddannelse. Langt hovedparten af skolelederne efterspørger imidlertid fortsat yderligere opkvalificering. Det er især opkvalificering i forhold til evidens om effekter af undervisningsmetoder og metoder til at anvende data til at udvikle undervisningen.

Skolelederne oplever en øget kommunal målstyring efter reformen, især i forhold til elevernes læring og trivsel. De finder dog, at den kommunale styring af lærernes arbejdsforhold er blevet mindre. Skolelederne fastsætter også selv mål for de fleste områder og følger i stigende grad op på elevernes læring og trivsel, samt på læreres og elevers fravær.

Skoleledernes feedback og diskussion af undervisningspraksis med lærerne er uforandret efter reformen. Men skolelederne vurderer, at de involverer sig mere i folkeskolereformens særlige metoder og i højere grad uddelegerer pædagogiske ledelsesopgaver.

Hent ‘Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år’.

Hent ‘Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år’.

Hent ‘Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år’.

Hent ‘Dataindsamlinger i Følgeforskningspanelet til folkeskolereformen’.

Facebook kommentarer
Kilde
Pressemeddelelse
Tags
Vis mere
Close