fbpx
BæredygtighedFredericiaLivsstilMad

Smukke Dekton® overflader i ny, dansk Michelin-restaurant

Når restaurantchef Mette Hvarre Gassner & køkkenchef Rainer Gassner i starten af 2019 indvier Michelin-restauranten Ti Trin Neds nyindrettede restaurant og køkken på den attraktive, nybyggede havnefront i Fredericia, er det med store forventninger. Ikke kun om at give restaurantens gæster en helt ny æstetisk gourmetoplevelse – men også om at tage funktionaliteten i hverdagen til et nyt niveau for hele det team, der giver Ti Trin Ned sin markante karakter.

Og den ultra-kompakte overflade, Dekton® fra Cosentino, spiller en markant rolle i indretningen af både til det åbne servicekøkken og i restaurantens effektive produktionskøkken. Et velovervejet materialevalg, der er truffet med afsæt i den særlige kombination af funktionalitet og æstetik, som gør Dekton® attraktiv for professionelle køkkener verden over.

Mette & Rainer Gassner har siden 2001 været drivkraften bag Ti Trin Ned, som i 2017 var én af de første danske restauranter uden for København og Aarhus, som modtog den eftertragtede Michelin-stjerne. Sammen har de gennem de sidste +15 år opbygget et personligt køkken, som nu indrammes af en lige så personligt indrettet, ny restaurant med udsigt til Lillebælt: ’Vi har investeret al vores professionelle know-how i indretningen af vores nye restaurant. Med hver eneste detalje søger vi at flette alt sammen til en helt ny gæsteoplevelse … og samtidig skabe rammerne om en hverdag, hvor funktionalitet, minimal vedligeholdelse og en høj grad af holdbarhed er i centrum for os og vores team.’, udtaler Rainer Gassner, som aldrig tidligere havde stiftet bekendtskab med Dekton®: ’Dekton® var en overraskelse for os – og vi blev fascineret af den fleksibilitet, som overfladen kan give os i vores servicekøkken. Modsat mange andre overflader tåler den vores forholdsvis hårdhændede håndtering af ekstremt varme gryder og pander, skarpe metalredskaber og de mange vidt forskellige råvarer. Dekton®s ridse-, stød- og varmefasthed gav os præcis de egenskaber, som vi søgte, uden at vi på nogen måde går på kompromis med æstetikken og indretningen.’

Valget var derfor ikke svært – og til de to næsten sammenhængende køkkener i den nye restaurant skabte parret et mix af to forskellige overflader: Den mørke, næsten sorte Dekton® Domoos til bordplader og vægbeklædninger i det åbne servicekøkken – og den lysegrå, rolige Dekton® Kreta, som er inspireret af klassiske, letslidte cementgulve fra Cosentino®s prisvindende Industrial Collection. Dekton® Kreta monteres på væggene i det store, lyse produktionskøkken i fulde plader på op til 320 cm, hvilket betyder at antallet af samlinger reduceres til et minimum og giver Ti Trin Ned ét af Danmarks meste vedligeholdelsesvenlige, professionelle køkkener.

’Vi er imponerede over Dekton®s funktionalitet – og den miljøbevidsthed og de tanker om genanvendelse og respekt, som driver produktudviklingen hos Cosentino, er samtidig helt i tråd med vores filosofi om at passe på verdens ressourcer. Det er kun et ekstra plus.’

Samarbejdet mellem Ti Trin Ned har for Cosentino været en spændende udfordring: ’Fra at være en ukendt mulighed til nu at spille en markant rolle i indretningen af det nye Ti Trin Ned har været en kreativ proces, hvor mange muligheder er blevet vendt. Vi er stolte over, at vi nu i Danmark kan føje endnu et navn til den internationale liste af højt profilerede restauranter, der har valgt Dekton® og Cosentino i deres indretninger.’ , slutter Hans Eg, som tegner den danske del af den internationale spanske koncern.

Ti Trin Ned indvier den nye restaurant ultimo januar 2019.

For yderligere oplysninger kontakt Gitte Jæger | PR ansvarlig Cosentino Danmark | Telefon +45 23 90 95 44 | Mail gitte@bindeled.dk

OM TI TRIN NED

I et stærkt personligt køkken søger Mette & Rainer Gassner som ejere, drivkraft og inspiratorer det perfekte, enkle, nuancerede og karakteristiske. Dybt forankret i lokalområdet dyrker det unikke samspil mellem køkkenet og natur, skov, strand og ikke mindst fra egne marker på Himmerigskov tæt på Fredericia, som altid er en naturlig og bærende del af gastronomien i Ti Trin Ned.Visionen er at give en helt ny gastronomisk oplevelse og at formidle en detaljerig og smuk oplevelse for alle sanser med et ønske om genkendelse og overraskelse.

Guide Michelin 2018: *

Mette Hvarre Gassner Restaurantchef | Medlem af Det Danske Kokkelandshold.

Kokkenes Olympiske Lege, 2012
Bronze ved Nordens Bedste Kok, 2012
Årets kok 2011
Årets restaurantchef 2010 kåret af Den Danske Spiseguide
Finaledeltager Årets Kok 2010, 2008 og 2007

Udlært fra Ågård Kro i september 2001

Rainer Gassner
Køkkenchef | Coach og sparringspartner for upcoming kokkeprofiler

Sol over Gudhjem, deltager, 2012
Køkkenchef på Ågård kro, Egtved, 1999
Souschef på Hindsgavl Slot, Middelfart, 1995
Chef de Partie på Bürchnerhof, Wallis, 1994
Kok på Marché, Toronto, 1993
Udlært fra Künstlerhaus, München i 1992


OM DEKTON® FRA COSENTINO

Dekton® fra Cosentino er en ultra-kompakt overflade, som udgør en helt ny og innovativ type af overflader udviklet med et mål om en status som global markedsleder målrettet arkitektur og design af både indendørs- og udendørsarealer.

Dekton® er en avanceret blanding af de råmaterialer, der indgår i produktionen af glas, porcelæn og kvartsoverflader – og kan gengive alle materialer på kvalitetsmæssigt højt niveau. Dekton® producers i store formater (op til 320 x 144 cm) og elegante tykkelser (0,8, 1,2 , 2 og 3 cm) og har overlegne tekniske karakteristika: UV resistent, modstandsdygtig mod slag, ridser, slid og pletter, varme-, frost- og stødresistent – og en meget lav vandabsorbering.

De unikke Dekton® karakteristika tager afsæt i eksklusiv, specialteknologi og produktionsproces, som Cosentino Gruppens R&D afdeling har udviklet. Produktet fremstilles ved hjælp af en beskyttet, innovativ proces, Particle Sintering Technology – eller ’en teknik med sintrede partikler’ (PST). Processen er en innovativ, ultra-komprimeringsproces, der bidrager Dekton®s status som et helt revolutionerende produkt: holdbart, let at vedligeholde – og med potentiale til såvel indendørs som udendørs brug til bl.a. gulve, facader, vægbeklædninger og bordplader.

Den internationalt anerkendte arkitekt og designer Daniel Libeskinds eneste værk på den iberiske halvø, ’Beyond The Wall’ er skabt af Dekton® – og Dekton® er sponsor af ’Rafa Nadal Academy by Movistar’, hvor mere end 40.000 m2 Dekton® indgår som bl.a. facader, gulve, belægning og andre beklædninger .

Dekton XGloss® blev tildelt den attraktive Red Dot Design Award ’Product Design 2016’


www.dekton.dk

OM COSENTINO GRUPPEN

Cosentino Gruppen er en global familieejet virksomhed, der producerer og distribuerer innovative overflader til arkitektur, design og interiør.

Som markedsleder involverer Cosentino sine kunder og partnere, forestiller sig designløsninger, der tilfører værdi og inspiration til menneskers liv – og skaber teknologisk avancerede overflader, som inspirerer til at skabe unikt design til hjemmet og offentlige arealer med banebrydende brands som Silestone®, Dekton® og Sensa by Cosentino®, som er førende på deres respektive områder.

Gruppen baserer sin udvikling på international ekspansion, et innovativt research- og udviklingsprogram, respekt for miljø og bæredygtighed – og et konstant overordnet samfundsengagement og en lokal indsats for uddannelse, lighed, sundhed & sikkerhed omkring produktionsfaciliteterne.

Cosentino Gruppen distribuerer sine produkter og brands i mere end 80 lande fra hovedkvarteret i Almeria (Spanien) – og er repræsenteret i 32 lande med egne faciliteter i de 29. Gruppen har 7 fabrikker (6 i Almeria og 1 i Brasilien, et intelligent logistikcenter i Spanien og mere end 120 kommercielle forretningsenheder over hele verden. Mere end 90% af Cosentino Gruppens omsætning kommer fra internationale markeder

https://www.cosentino.com/se/blog/

For yderligere oplysninger kontakt Gitte Jæger | PR ansvarlig Cosentino Danmark | Telefon 23 90 95 44 | Mail gitte@bindeled.dk

Facebook kommentarer
Kilde
Kilde:Pressemeddelelse
Tags
Vis mere
Close