DanmarkSport

Rutepræsentationen af Tour de France 2022 får royal indledning og dansk cykelfokus

Pressemeddelelse, Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Torsdag den 14. oktober bliver den samlede rute for Tour de France 2022 præsenteret i Paris foran ca. 3.000 indbudte gæster og verdenspressen. Her vil Danmark og dansk cykelkultur være i centrum. H.K.H. Kronprinsen holder tale, erhvervsminister Simon Kollerup deltager, og de danske tour-parter viser en ny video om Danmark som cykelland.

Borgmestrene fra de fem danske mål- og startbyer, erhvervsminister Simon Kollerup og Kronprinsen vil alle være med, når løbsdirektør Christian Prudhomme den 14. oktober løfter sløret for næste års Tour de France-rute i Palais de Congrès i Paris. Præsentationen indledes med et særligt fokus på Danmark og den danske cykelglæde og cykelkultur.

Det sker, når Kronprinsen holder tale og parterne bag den danske Tourstart viser en ny film om den danske cykelkultur og tourbegejstring. Og så starter præsentationen af den samlede rute selvfølgelig med udgangspunkt i de tre danske etaper, som indleder næste års Tour de France.

Videopræsentation af de danske etaper – Tour de France 2022

Som et led i at det officielle Danmark er i Paris ifm. rutepræsentationen af Tour de France, afholder Dansk Industri i samarbejde med VisitDenmark og Food Nation samme dag et erhvervsfremstød for danske virksomheder og indbudte gæster i Danmarkshuset. Samtidig vil der være borgerrettede cykelevents ude foran huset på Champs-Élysées.

Til erhvervsfremstødet vil der være fokus på hvordan sund livsstil, madglæde og gastronomi hænger tæt sammen med den tilgang vi i Danmark har til cykling og bæredygtighed, hvor de medvirkende virksomheder vil præsentere deres løsninger og produkter for stakeholders og indbudte VIP, såsom Kronprinsen, erhvervsministeren, borgmestre og sponsorer.

annonce
Billede: Oversigt over etaperne – https://letourcph.dk/

Se programmet for dagen herunder.

Program for rutepræsentationen og erhvervsfremstødet i Paris

TidStedAktivitet
10.30Palais des CongrèsDørene åbner, og gæsterne indtager deres pladser.
11.30Palais des CongrèsRutepræsentation starter

  • 1st taler: Jean-Etienne Amaury, bestyrelsesformand ASO.
  • Præsentation af Le Tour de France Femmes avec Zwift
  • 2nd taler: H.K.H. Kronprinsen
  • Den danske Grand Départ video ’Danmark – et cykelland’ vises.
  • Christian Prudhomme afslører den samlede rute for Tour de France 2022.
13.30Palais des CongrèsMixed zone ift. presse og interviews.
14.00Maison du DanemarkReception for de danske tour-stakeholders Vært: Det danske Tour-sekretariat.
15.30-20.00Maison du DanemarkErhvervsfremstød for danske virksomheder med deltagelse af bl.a. H.K.H. Kronprinsen, og erhvervsminister Simon Kollerup.
Vært: Dansk Industri og Udenrigsministeriet.

FAKTA

  • Som et led i rutepræsentationen afsløres også årets Tour de France-plakat. Med afsæt i det danske værtskab for Grand Départ blev der i april måned udskrevet en plakatkonkurrence, hvor man indbød danske grafiske designere og passionerede amatører til at komme med bud på årets plakat.
  • Løbsdirektør Christian Prudhomme vil også i år præsentere en kvindelig udgave af Tour de France – Les Tour Femmes. Det er første gang siden 1989, at ASO laver en kvindelig udgave af Tour de France.
  • Grand Départ Copenhagen Denmark afvikles den 1.-3. juli 2022, og indledes med en 13 kilometer enkeltstart i verdens bedste cykelby København. Dernæst følger 2. etape med 199 km. fra Roskilde til Nyborg og 3. etape med 182 km. fra Vejle til Sønderborg.
  • Følg løbende nyheder og al information om Tour de France i Danmark på hjemmesiden www.letourcph.dk og på sociale medier: @letourdkpå Facebook, Twitter og Instagram.

FAKTA OM ERHVERVSFREMSTØDET I DANMARKSHUSET

  • Dansk Industri og Udenrigsministeriet er i samarbejde med VisitDenmark og Food Nation vært for erhvervsfremstødet i Danmarkshuset på Champs Elysées. Foruden dialog og networking mellem virksomhederne og de indbudte stakeholders byder erhvervsfremstødet også på andre spændende elementer herunder:
    • Paneldiskussion ml. Københavns stadsarkitekt, Camilla Van Deurs, og David Belliard, Paris’ borgmester for transformation of public spaces and mobility. 
    • Gastronomisk iscenesættelse af, hvordan cykling er en central del af danskernes hverdag. Der sker med Cykelkokken, som vil skabe en unik madoplevelse, hvor dansk gastronomi, bæredygtighed og madglæde bindes sammen med cykling.

Pressemeddelelse, Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
annonce
Back to top button