BorgerDebatFredericiaPolitikSamfund

Renfærdige og seriøse politikere

Læserbrev af Jens Jørn Pedersen

Mange politikere taler deres egne evner op, så andre ikke kan genkende dem. Andre politikere taler deres eget område op uden egentlig belæg derfor.

På det seneste har vi set politikere med ansvar for et område, som det viser sig, at de egentlig ikke kender.

Ældreplejen i bl.a. Århus har det ikke så godt. Vi har set, at børne-politikken i Fredericia ikke har det for godt. For mange afgørelser, der er forkerte, samtidig ser vi formanden fortælle, at det går rigtig godt. Rådmanden i Århus vidste overhovedet ikke, hvad der foregik på området. Ved formanden i Fredericia overhovedet, hvad der foregår? Vi har set før, at det har været nødvendigt hurtigt at afbryde ferien på grund af manglende styr på ansvarsområdet. Jeg har læst flere gange om en politiker, der går ud og siger, at nu er det bevilliget penge til at forbedre f.eks. skoler. På mig virker det, som om vedkommende politiker er overrasket og fortæller indirekte, at han ikke har sørget for, at hans ansvarsområde er blevet vedligeholdt.

Det får mig til at få opfattelsen af, at byrådet er et pampervælde. Man vil gerne have prestigen og pengene der bl.a. følger med udvalgs-arbejde, men man evner ikke at passe på det område, man har sagt ja til at tage vare på.

Jeg savner ærlige politikere, der kalder en spade for en spade og ikke forsøger at få det til at ligne et fyrtårn.

I Fredericias kommunalbestyrelse sidder der flere socialdemokrater, der ser ud til at være kommet ind i bestyrelsen i mangel af bedre. Opfattelsen er, at mange af medlemmerne egentlig ikke forstår det, der foregår. Hvis vi fokuserer på Fredericias Teater, som man har bevilliget tonsvis af penge til gennem flere år vel ”vidende” (måske man ikke var i stand til at læse forløbet på grund af manglende evne), at det gik den forkerte vej.
To fra kommunalbestyrelsen sad også i teaterets bestyrelse, og efter KV17 fjernede de den økonomiske administrator, der af gode grunde var sat ind i 2013 af fornuftige politikere, da det var klart, at teaterets ledelse ikke var i stand til at styre økonomien. For udenforstående har det været klart, at det ville gå galt økonomisk, og nu påstår kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen, at det udelukkende var en forestilling i København, der var skyld i konkursen.
Det er rent trumpisme (omskrivning af sandheden så ofte, at mange tror på det, hvilket de måske også selv gør), hvor man fortæller så mange forkerte ting, at ingen efterhånden kan finde sandheden. Derefter forsøger man at tørre hele problemet af på den forhenværende leder af teateret. Forhåbentlig kommer der en retssag ud af det, hvor uvildige mennesker/jurister endevender problemstillingen, så vi får sandheden om forløbet.

Derudover går det godt i Fredericia, send flere penge! Nu har vi haft Jacob Bjerregaard (A) som borgmester i 7 år, men økonomien kan ikke hænge sammen. Nu skal der optages lån, som man skal kæmpe med i mange år fremover. Det vil jeg kalde uansvarligt politik, man skal ikke låne penge blot fordi det er billigt og muligt, men man kan låne penge i opgangstider, hvor omsætningen og overskuddet er så stor, at lånet kan tilbagebetales på meget kort tid. Når man går ud og siger, at det ikke belaster mere end det, man lige har betalt, så er man på vildspor. Hvorfor er der ikke penge til vedligehold? Hvorfor overrasker manglende vedligehold?

Dårlig ledelse med manglende overblik og penge ud ad vinduet!

Mit håb er, at vi ved kommunalvalget i 2021 kan få en kompetent kommunalbestyrelse uden nepotisme og pamperi.

Jens Jørn Pedersen
Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X