fbpx
BæredygtighedMiddelfartMiljøNaturØkonomiPolitik

Region Syddanmark går sammen med Middelfart Kommune om stort klimafolkemøde i 2020

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag afsat 2 millioner kroner til at løfte Klimafolkemødet i Middelfart til en begivenhed, der skal skabe nationale løsninger på klimaudfordringen.

Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik tidligere på året en strategisk samarbejdsaftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart til en endnu stærkere national begivenhed, der skal skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.

Middelfart Kommune har de seneste tre år afholdt Klimafolkemødet, som år for år har affødt stigende interesse fra aktører i hele Danmark. Med baggrund i den store interesse i klimaspørgsmålet fra danskerne har regionsrådet nu afsat to millioner kroner til at sikre, at Klimafolkemødet i august 2020 får mulighed for at rumme deltagere fra hele landet og cementerer sig som den nationale begivenhed, der for alvor sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger.

– Klima er et højt prioriteret område i Region Syddanmark, og som region har vi en unik erfaring med at finde fælles løsninger på tværgående problemstillinger via partnerskaber. Klimaudfordringen kender ingen kommunegrænser, og derfor skal vi finde de gode løsninger i fællesskab – både kommuner, regioner, staten, virksomheder, organisationer og borgere. Det kan et stærkt nationalt klimafolkemøde være en vigtig platform for at understøtte, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

– Middelfart Kommune er langt fremme med klimadagsordenen – og Klimafolkemødet er allerede en veletableret begivenhed, som vi gerne vil være med til at løfte og stille til rådighed for klimaaktører og borgere i hele Danmark, der her kan mødes og udveksle og udvikle de gode løsninger, tilføjer hun.

National arena for videns- og erfaringsudveksling

Klimafolkemødet er en årlig begivenhed, som tydeligt sætter klima på dagsordenen og fungerer som en vigtig national arena for videns- og erfaringsudveksling på klimaområdet. https://klimafolkemoede.middelfart.dk/

Fra 27. til 29. august 2020 danner Middelfart By således rammen om en lang række aktiviteter i klimaets tegn – herunder debatter, boder med innovative klimaløsninger, workshops og undervisning.

Formålet med Klimafolkemødet er helt enkelt at inspirere til handling – både for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere.

Derfor er borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) også glad for nu at have en stærk strategisk partner i Region Syddanmark.

– Med Region Syddanmark har vi en strategisk partner, der gør det muligt at løfte klimafolkemødet til en national begivenhed. Det er godt, for der er behov for et rum, hvor beslutningstagere kan mødes med borgere, NGO’er, virksomheder og aktivister og blive præsenteret for de mange løsninger, der allerede findes derude, siger Johannes Lundsfryd Jensen, som samtidig sætter pris på det signal, Region Syddanmark sender, ved at indgå i samarbejdet.

– Klimaudfordringerne skal løses blandt borgerne og virksomhederne i kommunerne. Det er os, der skal gå forrest, hvis det skal lykkes at opnå de store C02-reduktioner, der er nødvendige. Derfor er det uhyre vigtigt, at kommunerne og regionerne går forrest i arbejdet, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Se billeder fra Klimafolkemødet 2019 her (fotos: Middelfart Kommune):

Klimafolkemøde 2019 1
 
Klimafolkemøde 2019 2

Yderligere information:
Regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V), mail: slo@rsyd.dk, tlf. 25 33 09 82
Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S), mail: Johannes.lundsfrydjensen@middelfart.dk, tlf.: 25 28 41 42
https://klimafolkemoede.middelfart.dk/

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Kilde:
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X