Priser uddelt til ildsjæle i foreningslivet
Der blev uddelt seks priser til foreningslivet i Fredericia ved Folkeoplysningsrådets nytårskur

I sidste uge dannede Det Bruunske Pakhus rammen om Folkeoplysningsrådets nytårskur for foreningslivet i Fredericia. Omkring 90 repræsentanter for idrætsforeninger, spejdere, andre godkendte foreninger og aftenskoler var mødt frem for at hylde hinanden og ikke mindst modtagerne af de seks priser, som Folkeoplysningsrådet uddeler for tredje år i træk.
Nytårskuren en festaften, hvor der bliver sat fokus på det store frivillige foreningsarbejde. De seks priser, der bliver uddelt er Friluftsprisen, Vi gør det sammen-prisen, Vi bevæger-prisen, Aftenskolernes pris, De selvorganiserede pris og Den skæve vinkel-prisen. Priserne bliver uddelt af hvert år til Folkeoplysningsrådets nytårskur for at sige tak til alle de frivillige, der yder en stor indsats for foreningerne og deres medlemmer.
Vinderne af priserne i 2020 blev:
• Friluftsprisen: KFUM Spejderne Peder Griib Gruppe.
• Årets Vi gør det sammen: kasserer i Fredericia Postorkester Mai-Britt Nielsen.
• Vi bevæger prisen: Vivi Jensen og Inger Nissen fra Aktiv Tirsdag, Seniorsport i EGIF.
• Aftenskolernes pris: Den Kreative Aftenskole.
• De selvorganiseredes pris: Palle Dyhre – en ildsjæl, der gør en kæmpe forskel for børn i Fredericia.
• Den Skæve Vinkel: Natasja Dini er leder, underviser og dirigent for 6. Juli Gardens Tamburkorps.