fbpx
BorgerLivsstilSamfundSindSundhedVejle

Presseinvitation: Sårede veteraner mødes til julecamp i Vejle

I den kommende weekend 14.-16 december afholder DIF Soldaterprojekt sin store familie-julecamp i Vejle. Her mødes 43 psykisk og fysisk sårede soldaterveteraner med deres familier for at dyrke idræt og fællesskaber. Pressen er velkommen.

Juletiden kan være ekstrem hård for dem, der har psykisk eller fysisk sårede soldaterveteraner i familien.

Derfor afholder Danmarks Idrætsforbund i regi af DIF Soldaterprojekt den årlige familie-julecamp, hvor idrætten og fællesskabet bruges som instrument til at få familierne – og ikke mindst børnene – til at slappe af og hygge sig.

Se programmet for dagene her : Program – Julecamp 2018

”Vi oplever desværre ofte, at det er børnene, der betaler den højeste pris, når far eller mor er fysisk eller psykisk skadet efter krig. Hele præmissen om at hygge og vise overskud i juleferien harmonerer ofte meget dårligt med en veterans eventuelle hårde PTSD (Posttraumatisk stresslidelse). Vi håber, at vi med vores julecamp kan hjælpe med at give familierne noget tiltrængt overskud, som de forhåbentligt kan bruge både i juledagene og videre i livet,” siger projektleder i DIF Soldaterprojekt Rune Oland Tanggaard.

Årets julecamp finder sted i DGI huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle den 14.-16.december, hvor i alt 152 børn og voksne vil deltage i dagene 14-16.december.

Pressen er velkommen til at besøge DIF Soldaterprojekts julecamp for sårede veteraner. Hvis man er interesseret, bedes man ringe for aftale (se kontaktinfo nederst).

Der vil være veteraner til rådighed, som gerne vil tale om deres hårde hverdag – ligesom, der er også er DIF-repræsentanter tilstede. Forsvarsordfører fra Socialdemokratiet Henrik Dam Kristensen besøger campen søndag den 16.12 klokken 10.00

Se programmet i vedhæftede fil og læs mere om DIF Soldaterprojekt her.https://www.difsoldaterprojekt.dk/

Yderligere information (og kontaktperson for aftaler vedr. campen 
Rune Oland Tanggaard, projektleder i DIF Soldaterprojekt, mobil 27 49 49 50

Facebook kommentarer

Kilde
Kilde: Pressemeddelelse
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X