BorgerDanmarkSamfundSundhed

Over 100 apoteker tilbyder nu vaccination af børn mod influenza

Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening

Lyt til dette
Voiced by Amazon Polly

På en lang række apoteker landet over kan man få vaccineret sine børn 2-6 år mod influenza.
Tilbuddet gælder typisk i hele apotekets åbningstid og uden tidsbestilling, og vaccinationen af børn klares med et hurtigt pust i hvert næsebor.

dd. den 6. december er det tætteste Kolding og Vejle, men listen bliver løbende opdateret. Så mon ikke man inden længe også kan få sit barn vaccineret på et apotek i Fredericia.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i år, at mindre børn i aldersgruppen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza. Dermed undgår de selv den ubehagelige sydom, og de undgår at smitte hele familien – herunder mindre søskende samt særligt sårbare personer, der også er i risiko ved en eventuel coronasmitte.

Tilbuddet har eksisteret hos de praktiserende læger siden 1. oktober, men for få har benyttet sig af det. Derfor er apotekerne blevet bedt om også at åbne for vaccination af børn. I ugens løb har over 100 apoteker meldt sig klar til at vaccinere børn, og flere vil komme til, efterhånden som Statens Serum Institut får leveret vacciner rundt i landet.

”Håbet er, at den øgede tilgængelighed på apotekerne vil få flere forældre til at lade børnene vaccinere. På apoteket skal man ikke bestille tid, men kan komme i hele åbningstiden og blive vaccineret. Det betyder, at forældrene har mulighed for at få klaret vaccinationen af deres børn efter arbejdstid. Det er en stor lettelse for mange af de tidspressede børnefamilier, der simpelthen ikke har nået at få deres børn vaccineret endnu,” siger Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Der er ikke det store ubehag forbundet med vaccinen til børn, som foregår med en næsespray. Apotekernes vaccinatører er uddannet i at give børn vaccinen, så det foregår på en rolig og tryg måde.
Vaccinationen skal gentages efter en måned, og forældrene modtager en SMS, når det er tid til at blive vaccineret igen.

annonce

Det gratis tilbud om nasal influenzavaccination af mindre børn gælder frem til 14. januar 2022.

Læs mere om apotekernes vaccinationstilbud her.

På hjemmesiden www.apoteket.dk man se et kort over apoteker, der landet over tilbyder vacciner til børn. Kortet bliver løbende opdateret.

Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button