fbpx
FredericiaMiljøØkonomi

Omstilling giver grøn varme til hele Trekantområdet

Skærbækværket går over til 100 procent energiproduktion fra træflis og er dermed med til at fastholde den grønne omstilling. Kronprinsesse Mary indviede i dag værket.

Onsdag bliver en særlig dag for Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia. Når kronprinsesse Mary indvier værket, markerer dagen den formelle fuldstændige overgang til energiproduktion udelukkende baseret på træflis. Dermed er værket med i førergruppen omkring den grønne omstilling i Danmark.

Det bliver til stor gavn for fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet, der servicerer fjernvarmeforbrugere i hele området. Dansk Fjernvarme – der er brancheorganisation for de danske fjernvarmeselskaber – ser positivt på Skærbækværkets overgang til træflis.

– Dansk Fjernvarme har grøn omstilling som en klar prioritet, og det er noget, som vi og vores medlemmer arbejder aktivt for at fremme. Det er nødvendigt at holde fast i den grønne omstilling, og det vil Skærbækværkets overgang til træflis være med til at drive frem, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Med omstillingen fra kul til biomasse bliver varmen, der distribueres af Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, TVIS, hele 95 procent grøn.

DONG Energy – der ejer og driver Skærbækværket – kommer til at få travlt med at modtage træflis til værkets energiproduktion i fremtiden. Det årlige forbrug af træflis på værket skønnes at ville være 450.000 tons med et maksimalt dagligt forbrug på 2.600 tons.

De store mængder træflis vil primært blive fragtet til værket med coastere og pramme, men også lastbiler vil transportere brændslet til værket. I det første år vil Skærbækværket hovedsageligt importere træflis fra Baltikum, mens den danske produktion af træflis vil dække omkring 13 procent af behovet.

Allerede i april modtog værket den første sending træflis, men det er først med udgangen af oktober, at Skærbækværket går over til kun at bruge træflis til sin energiproduktion.

Dansk Fjernvarme er fjernvarmens brancheorganisation og dækker 99 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark. Varmen produceres af i alt ca. 400 fjernvarmeselskaber, hvoraf 40 er kommunale forsyninger, der samlet tegner sig for 50 procent af fjernvarmeleverancen. Den anden halvdel af fjernvarmen produceres af omkring 350 andelsselskaber. 51 procent fjernvarmen produceres af vedvarende energi.

I alt får 1,7 millioner husstande eller 3,6 millioner danskere deres varme fra fjernvarme.

Fjernvarmeindustrien eksporterede i 2016 for 6,6 milliarder kroner og forventer, at eksporten vil stige til cirka 10,7 milliarder kroner i 2025.

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Pressemeddelelse
Vis mere
Back to top button
Close
X