fbpx
u
BæredygtighedMiljøNatur

Ny forening for klimarealisme ville påvirke valget

u

Klimarealister noterer fremgang på internettet og afæsker svar fra folketingskandidaterne.

Klimarealisme.dk opfordrer vælgerne til at stille tre spørgsmål til de 13 partiers kandidater.

Svares der nej til alle, kan man overveje at stemme på kandidaten.

Klimaspørgsmålet er blevet et vigtigt spørgsmål i valgkampen. Men der er meget få politikere, som har en realistisk holdning til i hvilken grad menneskers udledning af CO2 forårsager klimaforandringer, siger en af initiativtagerne til foreningen, Klimarealisme, Karl Iver Dahl-Madsen.

Men mindre må så gøre det. Vi tror, at mange kandidater også har tvivl om rigtigheden – uanset den officielle partilinje. Og tvivler man, kan vi få en saglig debat.

Spørgsmålene lyder:

Tror du, at jorden går under, hvis alverdens lande ikke opfylder Parisaftalen? (Højst 1,5 graders temperaturstigning)

Skal vi betale mere i skatter og afgifter for, at Danmark kan blive en grøn førernation?

Skyldes det et højt CO2 indhold i atmosfæren, at Grønland var grønt og at nordboerne dyrkede korn i år 1000?

Hvis din kandidat svarer nej til alle tre spørgsmål, er der håb om en saglig debat om klimaspørgsmålet, hvor det ikke er følelser, der dominerer, siger Karl Iver Dahl-Madsen

Klimarealisme er en forening (under stiftelse), der drives på frivillig basis uden økonomisk støtte fra nogen og uden tilknytning til politiske parter eller andre interesser. Klimarealisme har flere end 1.400 følgere på FB og mere end 4.000 månedlige brugere på sin hjemmeside. Foreningen bebuder på dets hjemmeside bl.a. at:

Der er stor usikkerhed om, hvor store klimaændringerne er og bliver

Klimaændringerne har både positive og negative konsekvenser.

Der advares imod enhver form for klimapolitik, der gør energi unødigt dyrt

Fossile brændstoffer kan kun undværes ved at indføre energiformer, der lever energi til tiden, som f.eks. atomkraft

Klimarealisme ser ingen grund til forhastede løsninger og anbefaler, at vi tager den nødvendige tid til at forske mere i virkelighedens komplekse klima og dets årsagssammenhænge og til at udvikle nye energikilder.

Klimarealisme er organiseret med en initiativgruppe, der tæller 9 medlemmer og et rådgivende organ, der består af 20 medlemmer, herunder adskillige anerkendte klimaforskere. Vi er en del af det Europæiske netværk for klimarealister: https://ecr.network/ Stiftende generalforsamling holdes snarest.
Facebook: h
ttps://www.facebook.com/groups/243796556169211

Yderligere oplysninger hos Karl Iver Dahl-Madsen, mobil 29638342, e-mail: karliver@klimarealisme.dk,
hjemmeside:
https://klimarealisme.dk/

Fredericia.nu beklager at vi først har set pressemeddelelsen efter valget.

 

 

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Vis mere
u
Back to top button
Close
X