Bøger

Ny bog udkommet: Bogen for unge med særlige behov 2019

– et uundværligt opslagsværk for forældre og pårørende til børn og unge med særlige behov og for specialvejledere, fagpersoner, skoler med specialklasser eller inkluderede elever.

 

Flere og flere børn og unge får i disse år en diagnose. Ofte er det en lettelse for forældrene, endelig kan man gøre noget ved problemerne. Men så kommer alle udfordringerne og spørgsmålene. Og så begynder de endeløse kampe med systemet. Især når den unge skal videre i uddannelsessystemet. Der er mange regler og paragraffer, og der er ikke rigtig noget sted at få et svar.

Ud i Fremtiden – bogen for unge med særlige behov bliver derfor ofte anbefalet af socialrådgivere og vejledere når forældre fortæller at deres barn har fået en diagnose. Den bliver også anbefalet når et handicappet barn nærmer sig udskolingsalderen.

Det er i disse situationer, at mange bliver overvældet af spørgsmål: Hvilke muligheder har vi, hvad er reglerne, hvordan kommer vi videre. Og i modsætning til, hvad de fleste tror, så findes der ikke ét sted eller én instans som man kan henvende sig til for at få hjælp. Man skal selv søge sig frem til informationerne. Derfor har vi samlet alt det relevante i bogen, så forældre let kan finde svar på spørgsmål som: Hvad er vores ret og hvordan finder man rundt i systemet?

Nye afsnit om STB og udvidet institutionsregister

annonce

I 2019 udgaven har redaktionen blandt andet tilføjet et afsnit om Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse (STB).  Bogens register der er regionalt inddelt er blevet udvidet, her kan man i samlet oversigt finde opholds- og bosteder, specialefterskoler og andre uddannelsessteder med STU eller særlige specielle tilbud.

Bogen indeholder regler og love, uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, STU-loven, særlige tilrettelagte gymnasiale uddannelser, EUD, visitation, uddannelsesplan og jobmuligheder.

Fakta om Ud i Fremtiden – bogen for unge med særlige behov Det er tiende gang at Forlaget KSI sender bogen på gaden. Målgruppen er smal, men det kan være livsvigtige informationer for de familier, der kæmper med, at deres barn både har særlige behov og at det samtidig er svært at få hjælp. Vedhæftet bagsiden med bogens introtekst. I dette link kan I læse de første 25 sider af bogen: http://www.ua.dk/ Pris kr. 244,- inkl. moms og forsendelse.

 



Facebook kommentarer

annonce
Kilde
pressemeddelelse
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights