DanmarkKulturLivsstilMiddelfartSamfundUnderholdning

Masser af sommeraktiviteter for børn og unge i Middelfart Kommune

Efter et forår med lukkede skoler, lukkede fritidstilbud og foreningsaktiviteter tager vi henover sommeren revanche i Middelfart Kommune med et hav af sommeraktiviteter for børn og unge.

Børn og unge i hele landet har under coronakrisen været ramt af lukkede skoler, lukkede fritidstilbud og lukkede foreningsaktiviteter. Det har været svært at være sammen i de vigtige fællesskaber.

Det har betydet nødundervisning, hvor ikke alle fag kunne komme på skemaet, så børn og unge har måttet undvære både det sociale og dele af det faglige.

Derfor har regeringen besluttet, at der skal være gratis sommeraktiviteter for børn og unge i alle kommuner. Aktiviteterne skal tilbyde på fællesskaber og fagligt indhold og så naturligvis en masse sjov.

I Middelfart Kommune arbejder vi sammen på kryds og tværs af skoler, Musikskolen, Ungdomsskolen, UV-vejledningen, de frivillige foreninger, Vestfyns Kultur- og Idrætscenter, Biblioteket og mange flere for at skabe en lang række gode, sjove, lærerige og spændende sommeraktiviteter.

Sommer på KulturØen

En af aktiviteterne er ’Sommer på KulturØen’.

Vil du lave insekter, der kan lyse i mørke? Skabe kunst med en fjernsyret bil? Lave din helt egen favorit-juice? Læse bøger og vinde præmier? Pakke en ø ind i maling? Lære at knække tegnekoden? Se cyklende klovne? Eller synge fællessang under åben himmel?

Så slå et smut forbi KulturØen, hvor alt dette og meget, meget mere kommer til at finde sted i løbet af sommeren.

Sådan lyder opfordringen fra kultur- og biblioteksleder, Charlotte Pedersen, der sammen med KulturØens beboere, Middelfart Kommune, Undervisningsministeriet og lokale samarbejdspartnere står bag tiltaget Sommer på KulturØen.

Sommeren på KulturØen kommer primært til at henvende sig til børn og barnlige sjæle i form af eksempelvis kreative workshop, men vi inviterer også indenfor til for eksempel koncerter på KulturØ-pladsen og fællessang i vandkanten.

– Fælles for hele vores program, der strækker sig uge 26 til og med uge 32, er, at det ikke bare guf for hjernen og det gode humør, men også er ganske gratis og dermed tilgængeligt for alle, udtaler Charlotte Pedersen, der understreger, at samtlige arrangementer kommer til at leve op til regeringens og sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Og det er gældende for alle aktiviteterne i hele kommunen.

En lang række aktiviteter

Udover Sommer på KulturØen, er der masser af spændende aktiviteter i hele kommunen. Blandt andet:

  • SSP kommer på marinaen i uge 33, hvor de har “Sol, Strand og Pjask”-aktiviteter med bl.a. bål, paddleboards, naturvejledning mm., der er åbent for alle 11-17-årige
  • Vikinge-uge hvor 3.-5. klasseselever fra hele kommunen får mulighed for at studere vikingetiden bl.a. med et besøg til Ribe – Vikingernes by.
  • Band-camp med musikskolen med fokus på sammenspil og glæden ved musik.
  • Leg og læring for 3.-6. klasse i Nr. Aaby-hallerne, hvor der bliver drøn på med masser af spændende aktiviteter og en fest med overnatning.
  • Teater-camp – for de 13-17 årige tilbydes en uge med fordybelse i dramatikkens kunst og store grin.
  • Camp med True North om personligt lederskab og det indre kompas for elever i 7.-9. klasse.

Du kan læse meget mere om sommerens aktiviteter på:

www.middelfartbibliotek.dk

http://www.middelfartmusikskole.dk/

Læs mere om Ungdomsskolens sommeraktiviteter her.

Læs mere om SSP-aktiviteter her.

Læs mere om Middelfart 2020 Camp her.

Kontakt også gerne din lokale forening og hør, om de har noget på tapetet.

Kilde
https://www.middelfart.dk/Global/Nyheder/Arkiv%202020/Sommeraktiviteter

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X