fbpx
u
BæredygtighedBorgerFredericiaSamfund

Madspildscafé i Det Grønne Rum

u
Kig forbi Madspildscaféen i Det Grønne Rum på fredag og få inspiration til at undgå madspild

Mester Kok-linjen på 7. årgang på Ullerup Bæk Skolen inviterer til pop-up Madspildscafé i Det Grønne Rum. De vil gerne sætte fokus på, hvordan man kan undgå madspild, og hvordan man kan bruge sine madrester til at lave ny spændende mad.  

De kreative elever uddeler smagsprøver på maden, som de står og kokkererer i Det Grønne Rum. Derfor er der også rig mulighed for at få en snak med eleverne og høre om, hvordan de arbejder i køkkenet. Madvarerne, de bruger, er overskudsvarer doneret af Føtex, hvilket gør det til en helt rigtig stop madspilds-café.

Mester Kok-linjen er for unge mennesker, der elsker at lave og lære om mad. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, så eleverne lærer grundprincipperne i køkkenet, mens de ”har fingrene i bolledejen”. Eleverne får også en teoretisk ballast til at træffe fornuftige valg til fordel for sundhed, miljø og smag.

Madspild er et minus for miljøet
Madlavning er for mange danskere en dagligt tilbagevendende aktivitet, så når de unge mennesker fra Mester Kok-linjen på Ullerup Bæk Skolen engang flytter hjemmefra, kan de sove med mætte maver og god samvittighed over for miljøet. Der er også en økonomisk gevinst at hente, hvis man udnytter sine madvarer i stedet for at smide dem i skraldespanden – det er værd at have i tankerne for de unge, når der evt. venter et par år på SU.

”Vi er glade for samarbejdet med de unge mennesker fra Ullerup Bæk Skolen, der med deres fokus på at stoppe madspild er med til at gøre en forskel for miljøet. Hvis vi kan lære vores unge at tænke miljøet ind i madlavningen, slår vi to fluer med et smæk”, fortæller Mette Lorentzen fra Affald & Genbrug.

Du er velkommen til at kigge forbi Madspildcaféen på fredag den 24. maj fra kl. 12.00 – 14.00 og blive klogere på at undgå madspild.

Fakta
•    Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist
•    Hver dansker smider i gennemsnit 47 kg. spiselig mad ud om året
•    Madspild koster danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter
•    Forbrugerne og detailhandelen spilder hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag.  
Det Grønne Rum er Fredericias mødested og dialogrum, hvor der sættes fokus på bæredygtighed, sundhed og byudvikling – med særlig vægt på FN’s 17 verdensmål. Her kan alle opleve forskellige udstillinger og masser af spændende events som f.eks. madspildscafeen.

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Pressemeddelelse - Fredericia Kommune/Det grønne rum
Vis mere
u
Back to top button
Close
X