BorgerDebatFredericiaMiljøNaturPolitikSamfund
Trending

Lillebælt skal reddes gennem helhedsorienterede løsninger

For tiden er der en livlig debat omkring Kolding Kommune, der vil “klappe” forurenet slam ved Trelde Næs.
 
Det er super dejligt der er kommet fokus på dette problem. Tilbage i 2017 hvor Middelfart Kommune klappede deres stærkt forurenet havneslam selvsamme sted var der desværre ikke samme indædte fokus, men heller sent end aldrig.
 
Dog er jeg ikke tilhænger af et så enøjet fokus som der er i forbindelse med denne sag for vores kære bælt forurenes og beskadiges på mange andre måder. Vi har eksempelvis et landbrug, der selv forslog en lavere udledning af kvælstof men slet ikke har levet op til deres egne forslag og hvad ser vi nu…. en kraftig opblomstring i alger, der dræber livet i vores fjorde.
 
Vi har Baltic Pipe, der lige har gravet adskillige tons havbund op og dumpet det ned over dyrelivet ud for Trelde Næs.
 
Vi har Fredericia Kommune som glippede i deres tilsyn ved Dangødning.
 
Det er blot nogle af de områder hvor Lillebælt lægges øde så hvis vi vitterlig vil redde Lillebælt så må vi have fokus på flere områder.  I Alternativet Fredericia er vi stærkt bekymret for hvordan fremtiden ser ud for havmiljøet i og omkring Lillebælt.
 
Personligt så er jeg glad for, at der kommer fokus på problemet med klappladserne, men vi må ikke lade dette fokus betyde, at vi glemmer alt det andet, der gør at Lillebælt er død.
 
I Alternativet vil vi have et helhedsorienteret fokus på de skader der sker på Lillebælt. Selvfølgelig skal klappladserne forbydes, men vi redder altså ikke Lillebælt hvis ikke vi også stopper landbrugets udledning….. hvis ikke vi stopper firmaers ødelæggelser af Lillebælt…. hvis ikke vi sikrer vi har en kompetent tilsynsmyndighed, der tager tilsynspligten seriøst.
 
Søren Haastrup

Alternativet Fredericia

VI ER ALTERNATIVET

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X