fbpx
u
DiverseRegionenSamfundUnderholdningVirksomheder

LEGOLAND® udvider med THE LEGO® MOVIE™ World i 2020 og bygger Skandinaviens første Flying Theater

u

LEGOLAND® udvider med THE LEGO® MOVIE™ World i 2020 og bygger Skandinaviens første Flying Theater.

I dag kunne LEGOLAND® løfte sløret for nyheden til 2020 og samtidig parkens hidtil største investering i form af THE LEGO® MOVIE™ World. Det nye land får tre nye forlystelser, som sigter mod forskellige aldersgrupper, så der bliver uden tvivl noget at glæde sig til for hele familien. Landet bliver lavet i samarbejde med ‘Warner Bros. Consumer Products’, og er inspireret af karakterne og temaerne fra de globale hitfilm LEGO Filmen – Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2.

– Vi glæder os rigtig meget til at få endnu et nyt land og hele tre nye forlystelser her i LEGOLAND. Det bliver en unik og gennemtematiseret oplevelse, og vores gæster vil uden tvivl føle, at de træder helt ind i det fantastiske univers, de kender fra LEGO filmene, siger Christian Woller, som er direktør i LEGOLAND.

Det første Flying Theater i Skandinavien

Man kommer ikke til at sidde stille foran den gigantiske skærm, når LEGOLAND bliver den første forlystelsespark i Skandinavien, som får et Flying Theater. Gæsterne svæver rundt, mens de ser en medrivende film på en kæmpestor 180 grader skærm. Der er også skruet op for effekterne, så man kan både forvente vind i håret, tåge og dufte i den nye forlystelse.

– Det bliver spændende at få en forlystelse som den her. Den store skærm og bevægelserne gør, at man oplever det som at flyve inde i filmen, og så virker LEGO temaet bare rigtig godt til den her type forlystelse, hvor man bliver draget ind i LEGO universet, siger Christian Woller.

På flyveturen kan gæsterne blandt andet se frem til at komme en tur op i rummet, flyve forbi pirater og opleve nogle af de kendte områder fra LEGO filmene.

Flyv rundt i 14 meters højde

THE LEGO® MOVIE™ World kommer også til at byde på en anden højtflyvende nyhed, som henvender sig til de lidt større børn. Her skal de styre deres eget fly og selv bestemme, hvor meget flyet skal rotere.

– Det bliver en rigtig sjov og flyvende forlystelse, som henvender sig til de lidt større børn, hvor der godt må komme lidt fart på, og hvor man godt kan nå at blive lidt rundtosset, inden man lander med flyet igen. Så man skal helst ikke være alt for bange for at få hovedet nedad, siger Christian Woller.

Sjov for hele familien

En anden central del af området bliver en kæmpestor legeplads med et 10 meter højt legetårn. Det ydre rum er omdrejningspunktet, og børnene kan blandt andet prøve to store rutsjebaner.

Der bliver også mulighed for at nyde udsigten fra et droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2. Her venter et 12 meter højt tårn, hvor det går op og ned med masser af sus i maven undervejs.

– THE LEGO® MOVIE™ World får en rigtig god sammensætning af noget for hele familien, så der er ingen tvivl om, at vi glæder os rigtig meget til at kunne tilføje endnu et fantastisk land til LEGOLAND oplevelsen, siger Christian Woller.

For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk eller Telefon: 7950 1801

About Warner Bros. Consumer Products

Warner Bros. Consumer Products (WBCP), a Warner Bros. Entertainment Company, extends the Studio’s powerful portfolio of entertainment brands and franchises into the lives of fans around the world.  WBCP partners with best-in-class licensees globally on an award-winning range of toys, fashion, home décor, and publishing inspired by franchises and properties such as DC, J.K. Rowling’s Wizarding World, Looney Tunes and Hanna-Barbera. The division’s successful global themed entertainment business includes groundbreaking experiences such as The Wizarding World of Harry Potter and Warner Bros. World Abu Dhabi (opening 2018). With innovative global licensing and merchandising programs, retail initiatives, promotional partnerships and themed experiences, WBCP is one of the leading licensing and retail merchandising organizations in the world.

THE LEGO® MOVIE 2 © & ™ DC Comics, Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. © 2019 The LEGO Group. BATMAN and all related characters and elements © & ™ DC Comics. All Rights Reserved. (s19).


FAKTA – THE LEGO® MOVIE World

– Åbning: 2020

– Areal: 5.000 m2

– LEGO figurer: 40

– Forlystelser: Flying Theater, aerobat forlystelse og droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2

– Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter

– Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.

– Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.

– Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.

– Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers indgang både fra Adventure Land og Polar Land.

 

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Pressemeddelelse - Legoland
Vis mere
u
Back to top button
Close
X