DebatFredericiaPolitik

Læserdebat: Socialdemokratiet – et energiløs og visionsløs bevægelse?

Det ser ud til at det går godt (endnu) for Socialdemokratiet i Danmark, takket være bl.a. lavere- og middelklassen, der i de senere år havde stemt på det højre populistiske Danske Folkeparti. Nogen er vendt tilbage til socialdemokraterne efter partiets skift til højre, andre har vendt blikket mod det Nye Borgerlige, som åbenbart stormer mere og mere frem. I Europa ser vi til gengæld et socialdemokrati i dyb krise med et rimelig beskadiget rygte bl.a. fordi siden i 80’erne mere og mere omfavner de såkaldte neoliberale retninger både i ideologi- og praksis.

Der findes adskillige teorier og forklaringer herpå bl.a. globaliseringens- og det europæiske integrations følger. Om forklaringerne holder er et andet spørgsmål. Bedre går det i Spanien og Portugal, hvor socialdemokraterne er gået lidt fremad ved at danne alliancer med den radikale venstrefløj. Hvis man følger debatten og stemningen i flere europæiske lande, ser det ud til, at der er flere grunde til socialdemokratiets frie fald. Socialdemokraterne opfattes bl.a. som elitær-autoritære i den forstand, at der er en håndfuld udvalgte mennesker i toppen (hierarkisk organisation), der mener at vide, hvad er bedst for alle andre, og at de er de eneste, der i stand til at få tingene til at ske. Mange erfarer socialdemokraterne som levebrødspolitikkere drevet af en anakronistisk og tør ideologi, der er tom for visioner og intellektuel indhold efterhånden relateret til, hvordan de forholder sig til omverdenen i vores nutidige generelle kontekst. Hvordan kan det være?

Hvis man går nogle år tilbage opfattede de fleste stadig socialdemokratiet lig med økonomisk vækst, lavere skatter, højere lønninger for arbejdere, lav arbejdsløshed og gode vilkår for erhvervslivet: hverken kapitalisme eller socialisme, gerne en slags gylden vej. Socialdemokraterne var dem, der betragtede mennesker med værdighed og kæmpede bl.a. for at forbedre mellemklassens og fattigeres livsvilkår. Socialdemokraterne var dem, der stod op imod kapitalismens destruktive markedsøkonomiske kræfter, der stadig er med til at forårsage en større og større social og økonomisk ulighed og ødelægge naturen – menneskets grundlæggende livsbetingelse. Hvad skete der? Er kampen mod kapitalismen alt for hård, således er det mere bekvemt at glide med?

Man får indtryk af at socialdemokratiets lederes manglende visioner og mod gør dem til energiløse lilliputaner, der vandrer rundt i deres egen oppustet, fremmedgjorte boble, berusede af egne storheds fantasifulde fremstillinger. I sit grundvold er socialdemokratiet den organiserede politiske respons til kapitalismens destruerende adfærd over for naturen og mennesket, en respons som sørger for, at bestemte grupper mennesker har mulighed for at gardere sig i forhold til de utæmmede frie markeder og dem, som dette gavner, altså de rige, der bliver færre og rigere. Tilstandene i Europa (læs Frankrig, Tyskland, Italien, Stor Britannien bl.a.) viser et klart billede af, at socialdemokraterne prøver på at danse tango i overbevisningen at de kan forene økonomisk vækst og social lighed. Når man kigger på, hvordan vores markedsdrevne demokratier klarer sig i Europa og resten af verden, det åbenbare kan ikke gemmes væk i velpoleret retorik: rigdom der samles på færre og færre hænder og en mere og mere stigende prekariat, som kaster og fastholder mennesker i usikkerhed og frygt hvert enkelt dag! Alt det viser at socialdemokraterne ikke formår at danse tangoen, og til sidst ser det ud til, at de også opgav ideen om at styre en kapitalistisk økonomi på en grundlæggende anden måde. Udover en politisk og ideologisk tilbagetog er der også et stort sidespring i forhold til det sociale engagement ved at tage afstand fra sociale bevægelser og enkelte individer, der prøver at udfordre kapitalens magt. Politiske institutioner bliver mere og mere fjerne i forhold til borgernes livsvilkår. Se på de lande, der er tynget af økonomisk stagnation eller regression, hvor centrum-venstre regeringer i stedet for massive investeringer indfører stramninger og nedskæringsreformer, som i det sidste ende faktisk rammer dem, der i forvejen er i nød.

De sidste års statistikker viser at de oplever faldende partimedlemskab og knusende valgnederlag i flere lande. Hvis man spørger socialdemokratiets tilhængere, hvorfor stemmer socialdemokratisk, især to grunde stikker frem: offentlig finansiering af velfærd og arbejdernes inddragelse i erhvervslivets organisering og vilkår. Men ingen af disse begrundelser adskiller socialdemokraterne efterhånden fra de liberale! Hvad for noget værdier skal det så inddrages i retorikken?
Hvad skal der nu være den gyldne vej? Det behøves ikke at være et geni at lægge mærke til, at socialdemokraterne (både i Danmark og andre europæiske lande) omfavner mere og mere de nationalkonservative politiske diskurser, der afspejler sig mere og mere i den offentlige debat, i udlændingepolitikkens love og regler og i en stram anti-immigration linje. Udstiller måske denne relativ nye tilgang socialdemokraternes modstand mod reformering eller deres impotens i forhold til forandringens vind, som blæser stærkere og stærkere i forbindelse med de presserende behov på vores planet og menneskeheden?
Er dette en klog træk, der kunne genoprette deres troværdighed? Socialdemokrater ser så trætte og tabte ud, og anerkender ikke at autoritær og centreret magt har haft sine dage. Vi lever i fuldstændig forskellige tider med mere flydende og komplekse problemstillinger, tider hvor klimaforandringer truer selve grunden til alt liv, fælleskaber hvor de fattige bliver fattigere trods at vi aldrig har haft så gunstige vilkår for mere social lighed! Kampen for at gøre vores verden mere demokratisk, lig og bæredygtig kan simpelthen ikke være udelukkende dagsordenen for de progressive, grønne, humanistiske eller socialistiske partier. Det er simpelthen nødvendigt med et kulturelt skift i et-leder partiernes politik (det gælder de liberale partier i samme grad), hvis vi skal overleve i nuets og fremtidens kontekster. Vores behov i dag kan og vil kun blive løst sammen, med et fælles projekt, som en fælles bevægelse som vil det igangværende, uundgåelige forandring ved at tilbyde reelle forbedringer både til mennesket og naturen.

Ecaterina Pedersen, bestyrelsesmedlem for Alternativet Fredericia

Kandidat

Katia Pedersen

Mads Wiig Ehmsen

Kandidat

Martin Runager

Kandidat

Kim Arthur Nielsen

Kandidat

Katia Pedersen

Kandidat for Alternativet Fredericia til KV21

Debatindlæg:https://www.fredericia.nu/tag/katia-pedersen/

Mads Wiig Ehmsen

Kandidat for Alternativet Fredericia til KV21

“Et hvert menneske har to fødselsdage, den dag de teknisk fødes, og så den dag de ser Star Wars 1.gang” – Jacob Stegelmann

“Do or do not. There is no try.” — Yoda

Kandidat

Martin Runager

Kandidat for Alternativet Fredericia til KV21

I, not events, have the power to make me happy or unhappy today. I can choose which it shall be. Yesterday is dead, tomorrow hasn’t arrived yet. I have just one day, today, and I’m going to be happy in it. / Groucho Marx

Kandidat

Kim Arthur Nielsen

Forperson hos Alternativet Fredericia og kandidat til KV21

Alternativet Fredericia’s kandidater – KV21

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X