Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis kandidater til #KV21

Tommy Rachlitz Nielsen

Kirsten Hassing Nielsen

Henriette Camilla Jensen

Poul Sørensen

Julian Infante Brahe Jørgensen

Leif Carlsen

Spidskandidat
Tommy Rachlitz Nielsen
Email:rachlitz@konservative.dk
Telefonnummer:42 94 95 70
Debatindlæg:https://www.fredericia.nu/tag/tommy-rachlitz-nielsen/

Kandidat
Kirsten Hassing Nielsen
Jeg hedder Kirsten Hassing Nielsen og er kandidat til kommunalvalget 2021 for Fredericia. Jeg er samtidig kandidat til regionsrådsvalget.
Jeg er 44 år og kommer oprindeligt fra Nordjylland. Jeg flyttede til Fredericia i 2007 og bor i Erritsø med min familie. Jeg er uddannet jurist og arbejder i dag som chef i Kriminalforsorgen, Nyborg Fængsel.
Jeg har stor interesse for kulturlivet generelt, og jeg har tidligere drevet et galleri i Fredericia. Herudover er jeg en aktiv skribent, og skriver løbende artikler om ledelse og jura.
Baggrunden for at jeg stiller op til kommunalvalget er, at jeg gerne vil have indflydelse på Fredericias fremtid. Det interesserer mig, hvordan det lokale demokrati fungerer, hvor retssikkerhed, åbenhed og samarbejde er centralt for mig. Jeg har interesse i menneskers hverdag og virksomhedernes vilkår, og jeg tror, vi kan gøre mange ting bedre ved at være mere i dialog med hinanden og vise politisk handling.
Mine politiske fokusområder er beskæftigelsesområdet, ældreområdet, erhvervslivet, miljøområdet og kulturlivet. Jeg vil arbejde målrettet for en strategi og vision for Fredericias udvikling og fremtid. Jeg vil også arbejde for mindre kontrol og dokumentation og mere ledelsesfrihed til de lokale institutioner.
Læs Kirstens læserbreve: Læserbreve for Kirsten Hassing Nielsen
Debatindlæg:https://www.fredericia.nu/tag/kirsten-hassing-nielsen/

Kandidat
Henriette Camilla Jensen
Kandidat for Det konservative folkeparti i Fredericia til KV21

Kandidat
Poul Sørensen
Mit navn er Poul Sørensen, og jeg bor i Trelde Sande. Jeg er konservativ og brænder for politik.
Jeg har gennem et langt arbejdsliv beskæftiget mig med skole – først 17 år som lærer, siden som konsulent i Frie Skolers Lærerforening og endelig som skoleleder i 23 år.
Jeg har i 2000 og enerne været politisk aktiv som konservativt bestyrelsesmedlem, bestyrelsesformand og byrådskandidat i Fredericia. I en årrække har jeg haft lyst til at beskæftige mig med andre ting, men er aldrig holdt op med at være konservativ. Nu stiller jeg atter op, og jeg vil kæmpe for konservative værdier i Fredericia Kommune.
Jeg er gift med min hustru, Susie gennem snart 30 år, har to voksne drenge, der bor og arbejder i København, og et barnebarn på snart 3 år. En dejlig familieforøgelse, som vi nyder godt af i weekender og ferier.
Hele mit liv har jeg været med i organisatorisk og frivilligt arbejde. For tiden sidder jer i bestyrelsen i den lokale beboerforening og det lokale menighedsråd.
Jeg er optaget af ordentlighed i alle tilværelsens aspekter, og jeg ønsker, også i kommunalt byrådsarbejde, en udvikling båret af konservative værdier, der ikke kastes over bord i bestræbelser på at holde magten, eller hvor værdibaserede beslutninger løbes over ende af nye smarte eller samfundsomvæltende idéer. Jeg vil indtage konservative positioner og arbejde benhårdt for at få vores politik gennemført, snarere end at tilpasse mig modstanderes stærke krav.
Når jeg stiller op til byrådet, vil alle områder og alle sager, store som små, ligge mig på sinde. Min hovedinteresse og store viden har dog skolepolitik som omdrejningspunkt. Jeg brænder for, at den danske folkeskole skal generobre den plads, den havde år tilbage, hvor glade, fagligt stærke og dannede elever var et mål for skolen. Og hvor målet om at give børn og unge lige vilkår ikke handler om at give dem samme vilkår, men forskellige.
Ældrepolitikken ligger også mit hjerte nært. Med tanke på de ubehagelige og ganske utilstedelige sager, der har været på plejehjemmene flere steder i Danmark, vil jeg arbejde for, at vi i kommunen tilbyder ældre mennesker værdige vilkår. Mennesker, der har bidraget til vores samfund gennem et langt liv, skal imødekommes af politiske beslutninger, der sikrer det ældre menneskes personlige behov – det skal være rart at blive gammel.
Det er 100% konservativ politik at føre ansvarlig økonomisk politik. Her er det er vigtigt for mig, at der er styr på økonomien. Der skal ikke udskrives flere millioner, uden tingene er grundigt gennemarbejdet og analyseret. Spild af skatteborgernes penge er manglende respekt for, at kommunens borgere arbejder hårdt for deres penge.
Jeg ønsker en kommune, hvor den enkelte borger har et personligt ansvar – også byrådspolitikere og embedsmænd. For meget offentlig afhængighed fratager den enkelte muligheden for at klare sig selv. Der skal være plads til privat virke. Frihed og ansvar går hånd i hånd.
Det er på tide, at konservative grundholdninger mærkes i Fredericias kommunalpolitik.

Kandidat
Julian Infante Brahe Jørgensen
Mit navn er Julian Infante Brahe Jørgensen og jeg stiller op som kandidat til kommunalvalget 2021 for Det Konservative Folkeparti.
Jeg er 20 år gammel og har boet hele mit liv i Fredericia. Da jeg var en lille dreng boede jeg kortvarigt indenfor voldene, men i dag bor jeg med min familie i Golfkvarteret. Jeg er i mit tredje år som gymnasieelev på Fredericia Gymnasium, arbejder som salgsassistent på en tankstation, og så er jeg formand for Fredericia Konservativ Ungdom.
Jeg stiller op, fordi jeg mener, at vi har brug for at få Konservativ politik tilbage i byrådet. Som borgere fortjener vi at kunne tage demokratiet alvorligt, og vi bør kunne forvente ordentlighed og åbenhed fra vores politikere. Det har jeg endnu aldrig oplevet.
Vores kultur-, unge- og uddannelsespolitik fylder især meget for mig. Vi skal naturligvis passe på vores miljø – det er vores alles fremtid, der står på spil – men vi må ikke glemme, hvad der samler os. Det gør vores kultur. Ikke kun koncerter og musicals, men alle de begivenheder, vi husker og vi ser frem til. Som by har vi brug for uddannelser, hvis både vores unge og det kommende arbejdsmarked skal trives i vores kommune. Som ung i Fredericia ved jeg hvor vigtigt et godt ungemiljø, en levende kultur og ikke mindst uddannelse er – for jeg ser mine venner flytte væk.
Det må og skal kunne gøres bedre. Hvis vi gør os bare lidt mere umage og tager skeen i den anden hånd, kan Fredericia blive ligeså fantastisk, som den fortjener. Vi kan gøre det bedre.

Kandidat
Leif Carlsen
Jeg hedder Leif Carlsen, og jeg stiller op til kommunalvalg for det Konservative Folkepartis vælgerforening i Fredericia.
Vi bør alle være meget bevidste om, hvorledes vi kan bevare og udvikle vores samfunds goder. Hvordan vi tager vare på vores miljø, økologi og natur, hvordan vi forbereder os på klimaændringer og hvordan vi forbedrer vores stats nyttefunktioner. Vores helt store goder er vores gode hospitaler, ældrepleje, vores gode skoler og det bæredygtige, produktive arbejdsliv.
Det er ikke et udtryk, man hører ret ofte, så tillad mig lige at friske lidt konservativ historie op:
Det politiske, konservative tankesæt blev formuleret i 1790 af den irske politiker Edmund Burke, der regnes for konservatismens fader. Det opstod som en politisk bevægelse på grund af oplysningstidens nye, ideologiske udviklinger og handlede om at bevare værdier.
Men ikke kun at bevare. At passe på. At passe på det ordentlige, sikre samfundets bedste, og at hjælpe med vores livslange arbejdsglæde. Det kræver, at vi fremmer og bevarer et godt, lokalt arbejdsmiljø, så vi kan skabe de muligheder, vi så brændende og livsbekræftende ønsker.
At være konservativ er ikke at kategorisk modsætte sig al forandring – det er at bevare de ting, der er vigtige. Det bedste til os, vores familier og til hinanden.
Kommunalvalget 2017:

KMDValg
Status på optælling: | Resultat |
Ajourført: | 12:51 22-11-2017 |
Listestemmer: | 178 |
I alt stemmer: | 673 |