Borgmester Kandidat
Susanne Eilersen
Jeg har er født og opvokset i Grenaa på Djursland, men har boet i Fredericia i 25 år.
Jeg er mor til 3 voksne sønner, hvoraf den sidste er født på Fredericia Sygehus.
Derudover har jeg en svigerdatter og to dejlige børnebørn. Farmorrollen er en af de bedste roller man kan få, og en rolle jeg nyder fuldt ud. Min familie betyder alt for mig.
I min fritid nyder jeg at være i mit sommerhus, kan godt lide at gå ture ved vandet eller i skoven, der finder jeg ro.
Jeg stiller mig til rådighed som borgmesterkandidat ved kommunal valget, fordi jeg mener at med den erfaring jeg har opbygget gennem mine 23 år i både kommunal, regional og landspolitik, kan jeg være med til fortsat at udvikle Fredericia.
Jeg er ked af at Fredericia ikke er repræsenteret blandt de 179 folketingsmedlemmer der er valgt på Christiansborg, og dermed kan blive forbigået. Med det store netværk jeg har skabt gennem åerne, både i mit eget parti, men også bald partikollegaer i andre partier i folketinget, vil jeg gøre mit til at Fredericia også bliver hørt på Christiansborg, når vi taler Teater, infrastruktur, offentlige arbejdspladser og uddannelse mm.
Dansk Folkepartis udspil hedder ”Sammen udvikler vi Fredericia” fordi vi tror på at fællesskabet kan noget. Fredericia skal kendes på det gode værtskab, alle borger skal føle sig anerkendt og hørt. Og så skal udvikling og velfærd gå hånd i hånd.