KoldingSamfund

Kolding: Støtteforeningen Centervej vinder Årets Handicappris

Pressemeddelelse, Kolding Kommune

Vinderen af årets Handicappris er nu fundet og hæderen går til Støtteforeningen Centervej, der har hjemme i Bramdrupdam.

Beboere på Botilbuddet Centervej nyder året rundt godt af det store arbejde, som ”Støtteforeningen Centervej” laver. Foreningen er iværksat og drevet af pårørende, og året rundt sørger de for aktiviteter som caféaftener, bankospil, sommerfest og julehygge. Derfor er de også årets modtager af handicapprisen i Kolding Kommune.

”Som forældre til en beboer på Centervej kan man se hvor meget det betyder at der er nogle, der vil beboerne og laver nogle aktiviteter.
De fortjener prisen,” lød det i den indstilling, som Handicaprådet modtog. Og den indstilling har ført til, at Støtteforeningen Centervej i dag, fredag, kunne lade sig hylde som vinderne af årets Handicappris.

”Handicaprådet lægger stor vægt på, at personer med handicap kan få en så normal tilværelse som muligt. Dette indebærer blandt andet gode fællesskaber og sjove oplevelser. Derfor har Handicaprådet i år valgt at det store arbejde som Støtteforeningen og arbejdsgruppen udfører skal belønnes med Handicapprisen 2021,” står der i afgørelsen, som formanden i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget Benny Dall kunne læse op fra ved overrækkelsen.

Om prisen:

Kolding Kommunes Handicappris gives til en lokal ildsjæl, som personligt har ydet en særlig indsats på handicapområdet eller en lokal virksomhed, som har fokuseret på potentlet hos personer med handicap.

annonce

Prisen kan også gives til en lokal forening, som har arbejdet aktivt for personer med handicap eller et lokalt byggeri, hvor man ud over de lovgivningsmæssige krav om tilgængelighed især har medtænkt problemløsninger for personer med handicap.

Pressemeddelelse, Kolding Kommune

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Kolding Kommune
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button