Julerock – Version 2019 sprang ud i Eksercerhusets nye (gamle) og større rammer!
Fredericia’s ny-klassiske tradition; – Julerock, nåede fredag aften frem til sin 6´te udgivelse.
Denne gang i Eksercerhuset ved Bülows Kaserne.
Rom-julen’s lokale tradition er efterhånden gået hen, og er blevet et næsten lidt for ‘hipt’
tilløbsstykke, og det er både godt og skidt, som vi anmelder i det følgende.
Men en succes er det indiskutabelt – så tak til Søren ‘Søgge’ Andersen for det.
Formen – er stadig den samme som de foregående år. Men 2019 udgaven var dog alligevel
et ny-brud.
Således var det første gang man henlagde arrangementet til Eksercerhuset i stedet for
Tøjhusets vante omgivelser.
Et ret stort sats her i 2019, at gå efter en fordobling af arrangementet i størrelse
publikums-mæssigt.
Altså – at tilfredsstille efterspørgslen, og give køb på mange af de kvaliteter, som Tøjhuset
ellers har repræsenteret så fortrinligt de foregående Julerock-udgaver.
Men hvor er mætheds-grænsen?
Da billetterne i sin tid blev sat fri til salg, var der fordoblingen til trods fra 400 – 800
billetter, – igen udsolgt på mindre end 10 min!
Er flytningen lykkedes? – Og var det en så god ide? Fulgte det hele med?
Umiddelbart ja – eller…næsten!
Om det også en bedre forretning vides ikke endnu?
Men den store uopfyldte efterspørgsel alene de sidste par år, betød ved opskaleringen, at
flere Fredericianere fik mulighed for at deltage og få syn for sagen
Denne anmelder havde en forudindtaget skepsis om, at dette ville afstedkomme et
kvalitets-tab. – At musik og stemning blev dårligere.
Denne pessimisme blev dog gjort noget til skamme.
MEN, men, men – med den tilføjelse, at Julerock i nye omgivelser dermed også har ændret
karakter, og bliver en noget anden og større oplevelse.
Der blev overordnet skrålet godt med, som alle andre år. Det er vel hof-mærket ved
Julerock. Det skal være afslappet og nede på jorden.. Men med udvidelsen, løfter man også
forventningerne op. Nye fans kommer til, med nye forventninger – og der er betalt lidt for
entreen.
Tidligere udgaver af Julerock har levet højt på Tøjhusets nærhed og intimitet. Som
Tøjhuset’s mere kompakte rum udbyder, med publikum noget tættere på de udøvende
kunstnere. Og med den gode lyd oveni.
Så dermed allerede sagt, at en del af ‘intim-koncert’ atmosfæren har måttet lade livet.
Men ikke på baggrund af dårligere lyd eller dårligere forhold.
Faktisk er Eksercerhuset et supergodt spillested til mellemstore koncerter, og har en
absolut godkendt og velfungerende akustik. Hermed atter engang bevist, og pladsen var
ikke for trang eller klemt. Det er OGSÅ et godt sted at være publikum.
‘Søgge band’ lagde hårdt fra land med lidt gamle rock-slagere. Bl.a. Beatles – Come
Together, og blev igen i år herligt suppleret on / off af – MortenHusted, – de fleste af
Barock’s medlemmer m.fl., og niveauet er faktisk periodisk oppe i international klasse. –
Men – ikke hele tiden!
For selvom Søren ‘Søgge’ Andersen på en elektrisk guitar er svær, at overvinde i virtuositet
og frem for alt sin enorme alsidighed. Så er tanken og afslappetheden bag det jammende
alligevel gennemgående, og at der netop er plads til ‘de fleste’ musikere i hus-orkesteret.
Så alt i alt en afvekslende flok af bys-børn inkl. nabobyer
Især Henrik Thrane på Hammond orgel og suveræne Duus på trommer. De 3 gav hele
aftenen rygrad, og eneste store nedtur i aftenens program var da der af uransagelige
årsager sneg sig 2 karaoke kammersjukker på scenen, fra én af byens mindre gode
Karaoke-barer. Det ødelagde arrangementet for en kort bemærkning
Dels havde Borgmester Jacob Bjerregaard fået fat i en elektrisk guitar, som nogen i
mindelighed havde skruet så langt ned, at de rigtige musikere overdøvede den, hvilket dog
ikke forhindrede ham i, at kaste sig over en mikrofon, og derpå begå overlagt mord på en
af Gasolins gamle ørehængere; – ‘Det bedste til mig og mine venner’.
Man håbede inderligt at hans venner havde englevinger og tilgivelses-kraft i guddommelig
mængde.
Teaterchef – Søren Møller ville ikke holde sig tilbage fra dette. På lidt pænere vis og i knapt
så hårdhændet stil, og uden guitar missede han det meste af tonearten på ‘- dark
desert highway’, i Eagles’ gamle nummer fra 1974 – ‘Hotel California’.
Det betalende Julerock-publikum var meget nådigt, og lod de to slippe afsted med
udåderne.
Julerock på et decideret vildspor! Og nej, konceptet kan heller ikke bære eller tåle
videreudvikling derfra! Der bør erklæres et regulært ‘vækst-stop’!
Julerock udsat for 6’Juli Garden iklædt nissehuer, Kanoner, fyrværkeri – aber i lange
musical-lianer eller Disney-performere en masse, og deres protegeer – hører Vorbasse
marked til.
Julerock er rummeligt, men falder sammen under tyngden af fravær af selvkritik.
Så et stunt der muligvis havde fundet tilgivelse i Tøjhusets trygge og rare omgivelser, faldt
dog fuldstændigt sammen I Eksercerhuset, under presset fra 750 forventningsfulde
betalende publikummer. – Høfligheden og Juleånden er ikke ens overalt, og det fungerede
bare slet ikke! Det holdt ganske enkelt ikke niveau musisk, og så ikke eet ord om
personerne.
– Som én tørt konstaterede ved bordet ovenpå det sejpinte mord på en dansk rockklassiker; ”- alle er glade for musik – musikken er bare ikke lige så glad for alle”!
Hus-bandet skal dog ingenlunde lastes den misforståelse. De spillede både Gasolin, Eagles
og Bon Jovi aldeles fremragende.
Så tilgivelsen er musikernes fortjeneste. De to karaoke-pirater kan takke deres store held,
at de var indpakket i så dygtige musikere som tilfældet var.
Kvalitet kan virkeligt redde vanvittigt meget, og Julerock 2019 løftede herfra niveauet
betragteligt, og fandt tilbage i de vante gænge med til tider store øjeblikke af musisk
oplevelse og stemning.
Fæstningsbyen’s egen Søgge havde heldigvis i vanlig stil, suppleret med et par ‘Julegaver’
fra den øvrige danske musikhimmel, og da først ‘stenene var ude af skoen’. Lå vejen banet –
fri og åben for input fra den modsatte ende af skalaen – Patrick Dorgan.
Ikke helt Rock – meeen kvalitet osv… Vauw!
Som en åbenbaring lukkede han ned for Jule – Karaoke-baren, og gav Julerock det vi havde
betalt for og ventet på, – aftenens bedste musikalske optræden.
Han var fremragende og dygtig i et omfang der sagtens kunne høres, og skabte ro på
perronen.
Suveræniteten hvormed han indtog scenen, inspirerede Søgge’s hus-ensemble til nye
højder, – Henrik Thrane på Hammond-orgel og ikke mindst Duus på trommer, og de 3
velsyngende kor-piger – Iben and her Christmas Sisters. Suverænt!
Der blev åbnet op, og spillet igennem med en overbevisning der ikke afslørede
improvisation eller mangel på sammenspil. – Hvis det var så improviseret, som Søgge selv
hævdede. – SÅ var det rent ud fantastisk og fremragende. Hele billetten værd i sig selv. Han
må gerne komme forbi Fredericia igen!
Barock’s medlemmer supplerede også flittigt bandet, som løbende skiftede bemanding.
Altid herlige og livsbekræftende Padlock Chain – ‘skrammelrockens konger’ – sendte også
sine koryfæer i aktion – med bl.a. andet Huey Lewis and the News – nummeret; ‘The Power
of Love’ – fra Tilbage til Fremtiden. Hvor forsanger – Peter Friis Autzen mente vi alle befandt
os denne aften!
Iøvrigt på imponerende vis – det eneste nummer hvor det interimistiske og jam-session
inspirerede band, snublede en lille hørbar kende i sammenspillet, og ikke helt ramte den
samme slutning.
Men skide være med det. Søgge betonede flere gange, at der ikke havde været spillet
sammen forud for denne aften.
Omvendt kan man jo så sige, , at det trods alt er ved at være en slags ’90-års Fødselsdag’
hvor mange af de samme dukker op, og ligeledes giver mange af de samme numre – år
efter år. Overraskelserne er svære at finde på, og forventningerne stiger år for år!
Så Søgge skal bordet rundt og ‘ritual-skåle’ med alle deltagerne, og således også Camilla
Kramer! – Et nyt indslag på menuen.
En ukendt pige der stammer fra vores by, og fornylig fik lov at træde op sammen med Beth
Hart i Amager Bio.
Hun imponerede dog ikke rigtigt. Måske nervøsitet? – Men spændende potentiale er der
afgjort i en sitrende røst med fin personlighed bag.
En coming up pige…
https://jv.dk/artikel/drømmekoncert-fredericianer-kom-på-scenen-med-sit-amerikanskeidol-2019-12-6
Camilla fik også Rock til at lyde som Pop!
Men som Bono fra U2 så smukt har sagt det; – ‘Pop er det som fortæller dig, at verden er
iorden. – Rock derimod er det der siger, at det er den IKKE!’
Hvilket Morten Husted og hans gamle makker Uffe satte sig for at bevise.
De stak strømspaderne dybt i den Fredericianske muld, og rockede derudad så man
spontant tænkte, at ZZ-top ikke havde levet forgæves. Nu dog også med en nyskrevet
dansk titel i deres Old-School rock-katalog – ‘Spænd selen’ (ellers falder du af!)
Vi blev dog stående. Sikkert på grund af det skammeligt ringe fadøl der serveredes, og her
er der afgjort forbedringspotentiale.
Den dejlige lokale skrålhals – Lennart Seemand Christensen, fyrede som sædvanligt bl.a.
Deep Purple’s; – ‘Smoke on the Water’ – af. På sin egen kropslige og fuldstændigt
medrivende måde, som gjorde Eksercerhuset til et alt for lille sted i en alt for begrænset
verden. En del af publikum reagerede, og andre stivnede.
Knægten er en skrighals, og gudskelov for det. Sådan skal Deep Purple skråles ud, inden
Søgge lancerede en anden nyhed; Zenia fra Esbjerg, som sit rolige rødhårede ydre til trods,
gav en forrygende version af gendannede; Rage Against the Machine’s: – ‘Killing in the
name’! – Den nyere rå rap-metalrock dukkede dermed også endeligt op i Julerockens
katalog.
Søgge’s og Michael Hansens gamle band– ‘Kick the Kangaroo’ blev igen – igen gendannet
til Julerock 2019! Det har de været nogen gange, trods det at de officielt opløstes i 2003 og
igen i 2008…
Denne Julerock’s gendannelse blev dermed en gentagelse af en gentagelse fra Julerock
årgang 1+2! Som dog også nærmest på sørgelig vis afslørede Julerocken’s største konceptproblem med den stigende publikums-succes, og dets nye format’s deraf følgende begrænsning! De der nu dukker op er ikke nødvendigvis de 120 hardcore rødder som
elsker og lever rock så meget, at de ville forlade familie og børn for at være i det Bruunske
Pakhus til den første udgave i 2014!
700 af de deltagende publikummer anede denne gang ikke hvem Kick the Kangaroo
overhovedet var! De havde åbenbart enten aldrig hørt om dem, og kunne heller ikke synge
med på de 20 år gamle Hits fra det der i sin tid var Fæstningsbyens største bidrag til
international Pop / Rock nogensinde. Seriøst – de lå nr. 1 i Australien!
Til forskel fra dengang hvor de gen-optrådte sammen i det Bruunske Pakhus og Tøjhuset
til Julerock nr. 1+2 , hvor taget ‘næsten’ lettede!
Det skete ikke i år. Det blev en helt anderledes underlig tam omgang. Men det er en del af
prisen for det her nye og større publikum, som også som nævnt dermed er et andet og
bredere af slagsen end tidligere!
Julerock-festens afslutning 2019 blev derfor ikke så rocket endda. Men endte på det
nærmeste ud i den rene Julepop og kærligheds-serenade. Smørtenor-sang hjemført
stilsikkert og klangrent af storsmilende Erann DD.
Han var troppet op som sidste julegave fra København, med sin datter med ombord på
scenen, til den sidste strofe af – ‘Still believing’. – Een af ugens Uundgåelige på P3 år 2000.
Smukt – og som heldigvis det meste af musikken denne aften – afsindigt velspillet og
vellydende, og til de flestes store glæde – men også næsten alt for pænt.
Lige der midt i pænhedens ligegyldighed, landede Julerock 2019 meget pænere og mere
stille end tidligere årgange. Men de 3 timers underholdning udløste ingen krav om rå og
lidt vilde ekstranumre.
En lidt for poppet årgang for dennes anmelders smag. Men således plads til forskellighed –
vi hyggede os som alle andre år. I store træk gik det som det plejede, og flytningen fra
Tøjhuset lykkedes men skabte et noget andet og ikke nødvendigvis dårligere eller bedre
resultat end tidligere. Men helt sikkert et andet, hvor der er større krav!
– En kæmpe tak til Søren ‘Søgge’ Andersen fordi han gider og orker
**** – 4 – stjerner!
Fredericia.nu – M@Ru
