fbpx
BorgerDiverseSamfund

Julen er også for de syge, fattige og hjemløse

Danskernes velgørenhedshjerter banker stærkt i julen. Hver tredje (33%) giver et bidrag til velgørenhed i julen for at hjælpe de syge, fattige og hjemløse. YouGov har set nærmere på, hvor gavmilde danskerne er i julen.

Julen betyder for mange middag i familiens skød (90%, som fejrer jul, har planer om at fejre jul med et eller flere familiemedlemmer og 84% har planer om en middag juleaften). Men det er ikke kun det familiære, der vinder frem i julen. Omtanke for de svageste fylder også blandt den danske befolkning.

Hver fjerde (26%), som fejrer jul, svarer, at de donerer penge til velgørenhed i julen og 7% svarer, at de bruger tid i julen på velgørenhed (f.eks. ved frivilligt arbejde).

Velgørenhed

Den ældre del af befolkningen er særligt gavmilde i julen. 2 ud af 5 (40%) af de 60+ donerer penge i julen mod 14% af de 18-39 årige og hver fjerde (25%) i aldersgruppen 40-59.

Hos kvinderne banker velgørenhedshjertet hurtigere. 29% af kvinderne giver penge til velgørenhed og 8% giver tid til velgørende formål i julen. For mændene er det 22%, der giver penge til velgørenhed, mens 6% giver tid til velgørenhed. Men hvorfor giver danskerne deres tid og penge til velgørenhed i julen?

Årsag til velgørenhed

44% svarer, at de bidrager til velgørende organisationer fordi julen er en god tid at hjælpe andre. Hver femte (18%) svarer, at flere kampagner og øget fokus på velgørenhed i julen er årsag til deres bidrag, mens 56% af danskerne svarer, at deres bidrag skyldes, at julen er en hård tid at komme igennem for fattige og hjemløse,

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på 1009 interview med repræsentativt udvalgte personer fra YouGov Panelet i alderen 18+ år. Data er indsamlet fra perioden 21. til 23. november 2018.

Facebook kommentarer
Kilde
Kilde: Pressemeddelelse
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
X