DanmarkSamfundVejle

Indstil DIN kandidat til årets frivilligpris 2022 i Vejle

Vejle Kommune finder årets frivillige 2022

Lyt til dette
Voiced by Amazon Polly

Igen i år har mange mennesker i Vejle Kommune ydet en stor og engageret indsats – ganske frivilligt!
Dette arbejde anerkender Vejle Kommune i år ved at uddele en pris til en ildsjæl på henholdsvis Voksenområdet og Seniorområdet.

Billede: Frivilligfredag.dk

Overalt i Vejle Kommune knokler de frivillige og løser mange vigtige opgaver. Kender du en frivillig, der fortjener en anerkendelse og et ekstra skulderklap for sin indsats på det frivillige, sociale område, så send Frivilligrådet dit forslag og skriv, hvorfor personen skal have prisen.

Det kan være en, der har gjort en vigtig indsats i bestyrelsen eller foreningen. Måske har vedkommende skaffet flere frivillige eller puljepenge, sat nye initiativer i værk til fx at få isolerede eller ensomme inviteret med til at deltage i aktiviteter – måske endda hjulpet dem til selv at blive frivillige. Begrundelserne kan være mange.

Mail din indstilling til Anne Margrethe Walldén, næstformand i Frivilligrådet, e-mail: wallden@mail.dk Husk at begrunde din indstilling. Personer, som tidligere har været indstillet til prisen, må gerne indstilles igen. Frivilligrådet skal have dit forslag senest 26. august 2022.

En arbejdsgruppe fra Frivilligrådet gennemgår efter fristens udløb indstillingerne og vælger at nominere et antal personer. Der uddeles én pris af Seniorudvalget og én pris af Voksenudvalget. Voksenudvalgets pris omfatter også ildsjæle inden for det frivillige sociale arbejde på børne- og ungeområdet.

De endelige vindere kåres fredag 30. september til den årlige frivilligfest. Udover æren modtager begge prismodtagere et gavekort på 5.000 kr.

annonce

Frivilligprisen er med til at synliggøre og øge interessen for at være frivillig inden for det sociale område:

– På det samfundsmæssige plan skaber frivilligheden stor værdi, når mennesker helt frivilligt arrangerer ferielejre for udsatte børn, giver lektiehjælp til unge, går ture med de ældre på plejecentrene mv. Derfor er det vigtigt at værdsætte og anerkende den frivillige indsats, så de frivillige også fortsat er motiveret til at gøre en vigtig forskel, siger Lone Myrhøj, formand for Voksenudvalget.

– Vi er heldige at have mange frivillige, der overalt i Vejle Kommune gør en stor forskel. Derfor er det vigtigt, at vi kan påskønne og fejre dem med frivilligprisen og den årlige frivilligfest, supplerer Gitte Frederiksen, formand for Seniorudvalget.

De to udvalgsformænd er begge værter ved årets frivilligfest.

Pressemeddelelse, Vejle Kommune

 

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Vejle Kommune
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button