fbpx
Debat

Hvorfor vi har brug for Alternativet

Læserbrev fra Katia Pedersen

Jeg har snakket med to unge mennesker i dag. Også i dag. Et af mit livs største privilegier er, at jeg mødes og færdes meget bland unge menneske, det er sådan set uundgåelig, at vi snakke sammen. I dag snakkede vi om både politik og livskvalitet. Ok, de var den slags mennesker, der reflekterer over deres tilværelse i den her verden, læser bredt og vidt, informerer sig både national og international, etc.

Der var mange ting, der kom til overfladen, men jeg vælger to nøgle ord, der kunne karakteriser deres opfattelse af samfundet og mennesket inden for samfundets rammer i dag: krævende og forvirrende. ”Vi har alt og intet”, var de begge to enige om. Det slog mig at høre, først at man ikke kan reducerer det hele til sådan noget simpel noget og så fordi jeg tænkte, come on, I har ingen idé, om hvordan er det, intet at have. Det er alle de andre mindre udviklede eller velfungerende lande, hvor menneskene oplever, hvordan det er intet at have! Det var mig, sammen med andre millioner mennesker tilbage i Ceausescus tid, der ved, hvordan var det, intet at have: fra mælk i køleskabet til ytringsfrihed (dengang jeg vidste overhovedet ikke hvad ordet betyder eller at dette begreb findes!).

Men vi snakkede videre, og mange ting formede sig på en helt anden måde, end man umiddelbare vil synes. De havde nogle vigtige pointe i deres anskuelse om mennesket i dagens danske samfund. Vi har lidt af det hele, men kun overfladisk, fordi vi bl.a. mangler tid til dyrkelse og nydelse, både for os selv og for vores familie og medmennesker. Nu er det sådan at vi har begrebet ”tid”. Selvom det er en abstrakt begreb, har mennesket besluttet på et eller andet tidspunkt at måle tiden i dage, måneder, år, etc. Vi er hele tiden i gang med noget og samtidig på vej til noget andet. Det lyder paradoksalt, men måske det kan forklare, at der findes ikke rigtig tid til fordybelse, refleksion, nydelse. Medmindre man decideret binder sig i noget, som efterhånden bliver en del af éns livstil, som for at melde sig ind i noget yoga eller mindfulness kurser eksempelvis. De fleste vil være enige om, at det er vigtigt først at kende sig selv, finde ro i sig selv, osv. for så at kunne finde overskud, at tænke eller tage sig af andre. Betyder det, at vi er mere interesserede i os selv og mindre i de andre? Har den her tendens ikke lidt af en boomerang effekt?

Meget tyder på, at vi har mistet oprigtig interesse i den anden. Der er mange konsekvenser heraf, fra manglende selvtilfredshed til manglende tolerance og empati for den anden. Er det her ikke sindssyg og trist? Hvordan endte vi med at indrette vores tilværelse således, at almindelige og basale menneskelige behov er afhængigjorde og/eller regulerede af systemets beslutninger på den ene side, og af samfundets normative og deskriptive målestok på den anden side? Både systemet og samfundet har subjektiv karakter. Er det ikke os mennesker, der former og definerer dem ifølge vores historicitet? Er det ikke op til os, hvordan lovgivningen er? Er det ikke os, der har indflydelse på den daglige debat, hvordan tonen bliver formet fra folketingssalen? Når du og jeg kigger på Christiansborg og brokker/glæder os over politikernes laden og gøren, er det ikke som at se os selv i spejlet? Er det ikke en afsluttet cirkel, hvor hver sejr eller fiasko er vores alles? Hvor kommer forvirring fra? Hvad mangler i vores forståelse? Jeg mener ikke at besidde svaret, men jeg har indtryk af, at det mangler bevidstgørelse omkring en grundlæggende forståelse: vi sidder alle med hinandens liv i vores hænder.

Hvorfor er Alternativet født? Hvorfor har vi brug for Alternativet?

Vi kender i dag uhyre meget om mennesket i det hele taget. Vi kender endda, hvordan mennesket kan stilles lykkelig! Alle former for videnskabeligt samarbejde i vores moderne tider foregår på den såkaldte kollaborative måde. Det er en nødvendighed, set i lyset netop af det store mængde viden enkelte mennesker besidder. Dog findes der ikke et enkelt individ, der kan besidde al viden. Alternativets værdier skaber grundlaget at dyrke den kollaborative proces og Alternativets politikere, medlemmer og sympatisører har det nødvendige mod til at lytte, analysere, lære og tage beslutninger med hensyn til al den tværfaglige viden der findes. Resultatet er ikke mindre end en fornuftig politik, der kan bruges for at forbedre menneskets liv og naturens vilkår.

Det er Alternativets venlige revolution. Selvfølgelig kommer det ikke til at ske natten over, men vi har startet en proces (som i øvrigt har globale dimensioner), det vil tage generationer. En langsom, transparent og demokratisk forandringsproces, der vil skabe langsigtede og langtidsvarende forbedringer for menneskets liv. Alle samfundets områder og aspekter kommer til at blive berørt og reformeret.

Derfor har vi brug for alle borgerne der ønsker og er orienterede imod en deliberativ og bevidst individuel og social udvikling. Borgere der føler og anerkender, at vi er ansvarlige overfor hinanden på tværs af lande, nationer, racer, kulturer, religioner eller noget som helst andre trosformer. At løse de store faktuelle og etiske dilemmaer vi konfrontere os med i dag (klima- og menneskemæssige) kræver at vi holder op med at skjule os i vores individualisme. De fleste politikere og journalister i dag, er så fastlåste i den nuværende paradigme, at de ikke formår at sætte en anden kurs og udrette forandringsprocessen. De kan ikke engang anskue og overskue de store Alternativistiske visioner. Mange borgere kan eller tør heller ikke. Selv om dybt i sindet og hjertet, er der et eller andet, som skriger på forandring. Og så længe den indre konflikt ligger i dvale dybt i os selv, bliver vi ved med at være forvirrede, og føler alt omkring os som alt for krævende. Det er bl.a. passivitetens og mindre gode følelsers konsekvenser. Store tænkere har beskæftiget sig med disse emner, fra de græske klassikere til Spinoza, Adam Smith, Harald Høffding og Arne Næss (bare for at nævne nogle). Hvilke følelser er gode for os? De der gør os aktive og føre os til frihed. Onde er de, der gør os passive og ufrie. Hadet er ikke godt, det gør os blinde, men glæden er godt, da den udvikler os. Jo mere vi lever i fællesskab med naturen og det hele, jo mere aktive og frie bliver vi. Vores bevidsthed har både en passiv og aktiv side, ligesådan har vi både gode og dårlige følelser. Men ved I, hvad den største og gode nyhed er? Den franske eksistentialist kom med det, Jean Paul Sartre: at mennesket er dømt til at være fri. Uanset hvad du går rundt og tænker, er det dig, der har ansvaret i og med valghandlingen. Bevidst eller ej friheden og ansvaret kan du ikke kaster væk fra dig. Det er en god idé måske, og det kan betale sig, at stoppe ræset nogle gange, gør vores bevidsthed aktiv og reflekterer. Det er bl.a. hvad Alternativet gør. For eksempel at BNP ikke skal have ”enøjet fokus på økonomisk vækst” og kun måle i kroner og ører samfundsværdierne, men fokuserer på tre bundlinjer: den grønne, den sociale og den økonomiske. Har jeg vækket din nysgerrighed og interesse?
Læs gerne videre her: https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer

Katia Pedersen
Byrådskandidat
Alternativet Fredericia
(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X