
Læserbrev fra Søren Haastrup
Helt personligt så synes jeg det er tegn på en syg politisk kultur.
Når folk, der stiller spørgsmål ved tingenes tilstand, og spørgsmål ved de politiske beslutninger hænges ud som nogen der taler tingene ned.
Eksempelvis i Fredericia så skal der ikke stilles mange spørgsmål før: ” At floskler som”: “tal dog byen op” eller “hvorfor taler du byen ned” bliver kastet ud I dagens lys. Ja det sker faktisk så tit at det er blevet til floskler. Nå ja man kaldes også for en sur gammel mand..
Synes ikke jeg er sur, men jeg er derimod stærkt bekymret.
En sund politisk kultur er en kultur, der er i en tilstand hvor kritiske spørgsmål ses som en vej til alle bliver klogere.
En syg politisk kultur er en kultur, hvor kritiske spørgsmål ignoreres eller anses som værende forkerte.
Siden hvornår har det at have kritisk sans og lysten til at blive klogere været noget skidt?
I Fredericia hersker der en syg politisk kultur, og vi har et byråd, der i mine øjne higer til den kultur… Hvorfor ved jeg ikke.
Jeg ville ønske vi havde en sund politisk kultur fyldt med gennemsigtighed, åbenhed og reel borgerinddragelse.
Det har vi ikke, men det kan vi lave om på i 2021! for det nuværende byråd synes ikke at være interesseret i dette.
(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)