BorgerDebatFredericiaPolitikSamfund
Trending

Hvem fortæller ikke sandheden?

Kære Jacob Bjerregaard 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi for en gang skyld fik hele historien i forhold til hvad, der sker med de kommunale kroner.

Jeg kan læse mig frem til, at det Københavnske advokat firma, der har modtaget adskillige millioner ikke har bedt om, at oplysninger omkring samarbejdet kom bag tykke mørklægningsgardiner.

Derfor vil jeg gerne høre dig om hvorvidt samarbejdet har fulgt udbudsreglerne så man heri, kan finde oplysninger om hvad omdrejningspunktet for samarbejdet har været? – Især nu hvor I som kommune proklamerer, at det er advokatfirmaet der vil have sagen mørklagt og de mener det er Jer.

Jeg kan jo godt se, at så kommer vi jo nok ikke til at få en forklaring fra Jer, men sagen dysses ned, hvilket som oftest sker og vi får kun halve historier.

Så kære Jacob Bjerregaard, hvor kan jeg finde informationer om hvad du ved roret har brugt et advokatfirma til og dermed brugt cirka 5,4 millioner af Fredericianernes til?

Når Jeg nu i Fredericia Dagblad kan læse, at du ønsker åbenhed. Er det så slut med de mange lukkede punkter på byrådsmøderne?

Og slut med alle korridoraftalerne, hvor forslag blot nikkes af i byrådssalen?

Bliver spørgerunde uden sortering og forberedelsesmulighed genindført?

Jeg glæder mig til at se, hvad du mener åbenhed er for tydeligvis så har vi vidt forskellige meninger herom.

Er du klar på et åbent debatmøde herom? Jeg vil nemlig meget gerne debattere åbenhed med dig foran kommunens borgere så de har et reelt valg for vi lover jo ikke bare noget op til valget vi ikke gennemfører efter valget. Det er vi vel enige om.

Så er du klar på et debatmøde?

Søren Haastrup

Byrådskandidat 2021

Alternativet Fredericia 

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X