DanmarkSamfund

Hus Forbi-kalenderen er på gaden

Pressemeddelelse, Hus Forbi

Hvad er ‘et rigtigt hjem’? Hus Forbis vægkalender for 2022 har 12 vidt forskellige svar

For langt de fleste er et rigtigt hjem lig med et hus eller en lejlighed. Men det kan være så meget andet. I Hus Forbis kalender for 2022 kan man se og læse om 12 mennesker, som bor vidt forskelligt: Fra Kenni, der overnatter i sin sovepose foran 7-Eleven ved Nørreport Station, til Stellian, som bor i en skæv bolig i et nedlagt fritidshjem i Aarhus.

Temaet er ’Et rigtigt hjem’ er højaktuelt efter først regeringens boligudspil og senest oplægget til en ny hjemløsestrategi med det ambitiøse mål om helt at udrydde langvarig hjemløshed.

Første forudsætning er naturligvis at sørge for, at der rent faktisk er boliger, som hjemløse har råd til at betale. Derfor boligudspillet, der skal gøre det muligt for 2.900 hjemløse at bo for 3.500 kroner om måneden.

Men hvad skal de så bo i? Hvordan skaber man ‘et rigtigt hjem’ til et menneske, som i en årrrække har pendlet mellem gaden, forsorgshjem og natherberger, eller til en ung sofasurfer, som har været anbragt siden vuggestuealderen og aldrig har lært, hvad ‘et rigtigt hjem’ er?

Man kan selvfølgelig diskutere, om man overhovedet har et hjem, når man sover på gaden ved Nørreport Station. Men der er altså også mange eksempler på hjemløse, som har fået en bolig og efter kort tid har mistet den igen, fordi de ikke har følt den som ’et rigtigt hjem’.

annonce

Der er mange nuancer i hjemløshed, hjem og boliger, og det er meget forskelligt, hvad den
enkelte opfatter som et hjem. Det er derfor, vi har besøgt 12 Hus Forbi-sælgere, som lever vidt forskelligt, forskellige steder i landet. I kalenderen viser de deres hjem og fortæller,
hvordan de opfatter det ’at være hjemme’.

Vægkalenderen er i handlen nu og kan købes, hvor du plejer at købe
Hus Forbi: hos en sælger med gyldigt sælgerkort. Den sælges i november, december og januar og koster 50 kroner, hvoraf de 30 kroner går til sælgeren.

Fotos til kalenderen er taget af Dennis Morton, og teksterne er skrevet af Poul Struve Nielsen og Jonas Kjærgaard. Sofie Melin har sørget for, at du via Hus Forbis sociale medier kan finde små videoer med sælgere, der optræder i kalenderen.

Pressemeddelelse, Hus Forbi

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Hus Forbi
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights