BæredygtighedBorgerFredericiaGenbrugMiljøSamfund
Trending

Genbrugspladsen på Bundgårdsvej bliver døgnåben

Pressemeddelelse, Fredericia Kommune

Fra mandag den 8. november igangsætter Fredericia Kommune et nyt pilotforsøg på genbrugspladsen i Erritsø.

Det betyder, at man på Bundgårdsvej nu kan aflevere til genbrug og genanvendelse på hele pladsen døgnet rundt. Der vil stadig være personale på genbrugspladsen i den normale åbningstid, og derudover vil pladsen være videoovervåget. Det kræver på nuværende tidspunkt ikke særlig registrering at komme ind på pladsen, men der er dog enkelte begrænsninger i, hvad man kan aflevere uden for den bemandede åbningstid. Af sikkerhedsmæssige hensyn kan man kun aflevere farligt affald og asbestholdige tagplader i den bemandede åbningstid, når der er personale til at håndtere det.

Forsøget på Bundgårdsvej skal være med til at vise, om der fremover skal være en permanent døgnåben funktion på begge genbrugspladser.

Vi håber, at I vil tage godt imod de nye åbningstider.

Ingen ændringer på Nordre Kobbelvej
Genbrugspladsen på Nordre Kobbelvej vil fortsat være åben for aflevering af have- og byggeaffald døgnet rundt. Den øvrige del af genbrugspladsen her er åben kl. 10.00-18.00 alle ugens dage.

Husk, at du altid kan alliere dig med vores sorteringsguide, når der ikke er medarbejdere på pladsen til at vejlede dig. Den finder du på vores hjemmeside her.

Pressemeddelelse, Fredericia Kommune

annonce
Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Fredericia Kommune
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button