BæredygtighedDiverseGenbrugLivsstil

Frisk pust til dit hjem; følg tidens tendenser

Alle hjem kan trænge til et frisk pust. Måske er møblerne slidte, malingen på væggene gammeldags eller også trænger man bare til lidt udskiftning. Med et forfrisket hjem følger også et fornyet sind.

Her får du et par gode tips til hvordan du kan give dit hjem nyt liv på en moderne måde.

Det moderne hjem; giv væggene farve

Hos langt de fleste danskere er de hvide vægge en selvfølge i hjemmet. En hvid væg matcher alle andre farver, og det gør det således nemmere at indrette hjemmet uden at man tillægger væggenes nuancer stor værdi.

Selvom den hvide farve er en nem løsning, så kan man med fordel udfordre de traditionelle tendenser, hvis man ønsker et mere moderne hjem. Det er blevet attraktivt med farver på væggene, og især unge mennesker elsker at give lidt kulør til facaderne.

Det behøver ikke nødvendigvis være hele hjemmet der får en overhaling, man kan i stedet vælge at give én enkelt væg i stuen en anderledes og kraftig farve. Her er det præferencerne og stilen der kommer i spil.

Gør op med dig selv hvilke farver du godt kan lide, men husk også på at du skal kigge på denne farve hver dag i en lang periode. Pink eller sort kræver måske en ekstra overvejelse før penslerne tages i brug.

Skal den farvede væg emme af perfektionisme og kvalitet, så kan du også overveje at bruge en professionel maler. Du kan finde de billigste maler priser online, og finde en god og prisvenlig maler i netop dit nærområde.

annonce

Byd genbruget velkommen

I takt med at der er kommet et større fokus på klima og miljø, så er genbruget også blevet en større del af vores hverdag.

Flere og flere danskere byder genbruget velkommen i deres hjem, og genbrugsforretninger og antikvariater i hele landet har oplevet stor vækst de seneste år.

Det er blevet trendy med et brugt og rustikt spisebord eller gamle køkkenlåger med patina. Ved at give plads til genbruget signalerer man nemlig både at man er miljøbevidst og at man har en kreativ side.

Genbruget behøver ikke blot bestå af møbler, man kan nemlig også vælge at bruge brugte materialer, når man skal renovere eller bygge til. Brugte gulvbrædder eller køkkenelementer er ikke ualmindelige i de danske hjem, og de kan give et hjem et helt unikt særpræg.

Tidens tendenser; nordisk design

Når man taler om tidens tendenser, så er dansk og nordisk design en naturlig del af samtalen. Både her i landet men også i det store udland har de nordiske former og farver oplevet stor interesse gennem de seneste år.

Danske møbeldesignere er populære, og det rå og simple udtryk de ofte har, er noget mange sværger til, når de skal vælge inventaret til deres hjem.

Stilrene træmøbler i jordnære farver er noget man ønsker at pryde hjemmet med, og de går ofte hånd i hånd med de rustikke genbrugselementer.

Det skandinaviske design er ofte tidsløst, og kan komplementere hjemmets atmosfære i mange årtier ud i fremtiden. De nordiske møbeldesignere er også kendt for den høje kvalitet på deres produkter, og man vil derfor sjældent fortryde købet af et skandinavisk møbel til hjemmet.

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Kilde:
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights