BorgerDebatFredericiaSamfund

Fredericias teatermorads

Jens Jørn Pedersen - Læserdebat

Nyt fra kurator angående Fredericia Teater er nu godkendt af Fredericia kommunalbestyrelse.

Det ser ud til, at Søren Møller får hele ansvaret for teaterets misserable situation. Som jeg forstår det, så har Søren Møller ikke handlet direkte for egen vinding, men han har sikkert handlet uforsvarligt relateret til aftalerne med bestyrelsen, aftaler som vi ikke kender præcist. På den anden side har bestyrelsen vidst, hvad der var i gang, hvis ikke så burde de at have vidst det. Som vi kender det trods lukkethed, var teaterets økonomi utrolig vaklende med store underskud i lang tid. Vi ved, at teaterbestyrelsen tilbage 2013-14 indsatte en økonomisk administrator, som den nye bestyrelse i 2017 fik taget af bordet. Søren Møller sidder så igen med det økonomiske ansvar, som han øjensynlig ikke evner, hvilket man vidste og handlede på i den afgåede bestyrelse. Som jeg kan se, så pådrager den nye bestyrelse sig et ansvar (måske økonomisk) ved at ændre på det økonomiske ledelsesansvar, der var blevet taget hånd tidligere. Så vidt jeg husker, tog Jane Findahl ansvarligt hånd om problemet. Den ansvarlighed har den nye bestyrelse i 2017 så valgt ikke at respektere, dermed pådrager de sig efter min bedste overbevisning et personligt ansvar, hvilket forstærkes ved, at økonomien i teateret i lang tid sejler med store underskud. Underskuddet bliver drøftet i kommunalbestyrelsen. Derved har kommunalbestyrelsen også et ansvarspådragende, når de ikke egentlig går ind i problemstillingen eller siger stop. Når jeg siger det så klart, så skyldes det, at vi ikke taler om 50 kr., men om flere millioner. Alle røde lamper må og skal blinke hele vejen rundt i byrådssalen. Men det ser ud til, at man bare lader stå til? Er man handlingslammet eller bare lige glade?

Den, der først og fremmest må råbe vagt i gevær er borgmesteren, der forhåbentlig har økonomisk indsigt, da han i det mindste har en baggrund i det fra universitetet. Skal vi konstatere, at borgmesteren ikke tager sit ansvar alvorligt? Eller havde han personlige interesser i teateret og derfor mangel på dømmekraft? Vi kan således spørge, om den manglende dømmekraft er generel.

Hvem sidder tilbage med smerten? Det gør Fredericias borgere, der intet har kunnet gøre, men vi får i den sidste ende regningen sammen med de øvrige kreditorer. Hvis retsvæsenet ikke kan eller vil handle, må vi som borgere vælge de to bestyrelser fra ved kommunalvalget i 2021.

Når kommunens øverste folkevalgte ansvarlige handler på denne måde eller ikke handler, er det så noget, som man ønsker generelt for kommunens befolkning. Etikken og ansvarligheden flyver lidt lavt, hvilket ser ud til at smitte af.

Det må anbefaleles, at man ikke genopstiller de pågældende personer i 2021, der blot dukker nakken og lader stå til. Ligeledes skal kreditorerne opfordres til at bringe sagen om ansvarlighed videre!

Jens Jørn Pedersen
7000 Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

 

Tags

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X