fbpx
FredericiaKulturKunstSamfundTeater

Fredericia.nu – anmelder: Kabaret Liva Weel og de andre Teater Malstrøm / det Bruunske Pakhus / Kirkestræde 2, 7000 Fredericia –

Malstrøm / det Bruunske Pakhus / Kirkestræde 2, 7000 Fredericia -

Fredericia.nu – anmelder;

Kabaret Liva Weel og de andre

  • Teater Malstrøm / det Bruunske Pakhus / Kirkestræde 2, 7000 Fredericia –

Den 121 årige der kravlede ind under huden og blev der –

Som 7-årig knægt sad jeg i 1974 alene, på eet af de 54 bordeaux-røde sæder i Esrum Bio’s mørke, og så; ’Odds 777’ fra 1932. Een af de første danske talefilm overhovedet, og en frygtelig fjollet omgang gammeldags pladder.

Men allerede da forstod jeg, at nok var filmen gammel og effekterne – nåja – elendige! – Men hende damen dér – køkkenpigen Hansy – spillet af Liva Weel. Havde en mimik, og en troværdighed som gav filmen liv, og fyldte hele lærredet ud over alle kanter. X-faktor havde hun. I rå mængder.

Hun sprængte historien og stod tilbage, som den eneste man erindrer. Udover selvfølgeligt de klassiske sange ’Gå med i lunden’ og ’Glemmer du –’ ; – og at hun vandt det travløb.

Esrum Bio blev revet ned i 1978. Men Liva Weel lever tilsyneladende stadigt videre i mange hjerter og sind, og er tidløs og evigtvarende så længe det danske sprog eksisterer. Så derfor er det kun en krølle i tiden, at hun her 41 år senere sættes op som Kabaret her i Fredericia.

Modigt – tænker jeg! Men også virkeligt dejligt, at et Teater som Malstrøm netop kan tillade sig, at slå et slag for noget der er så dansk og måske afgrænset som Liva Weel. Men den insisteren er velbegrundet konstaterer jeg et par timer senere. Michael Hansen har holdt hof, og ladet sine protegeer skinne, og tage os med til en anden tid der dog stadig har liv. Musikken og især teksterne er stadigt levende og varme, og vokser op som smukke blomster i den moderne udgave og tilføjer poesi og kærlighed, til al den alvor livet også er.

Om Liva –

Hun var eet af sin tids største sang talenter, født en nytårsaften på Vesterbro i 1897, og et festfyrværkeri af en kvinde. Men også med et meget københavnsk sind, – fræk i kæften og et stort men dog tilgivende temperament, og en mindre kendt gavmildhed der mindede om filantropi. – En rigtig drengepige.

Faktisk startede hun dog med at synge klassisk – opera og operette først. Inden hun via Odder-revyen og Nykøbing Falster, i en alder af 21 år – endte på Scala Revyen i 1918.

Dér blev hun hurtigt stjernen over alle, og fik stor succes, og trivedes tydeligt med revy-viserne og det uforpligtende repertoire og publikum. Trods en kort og men ulykkelig ’flirt’ med det Kongelige Teater – var det hos folket på Scala Revyen – det jævne folk, at Liva kunne udfolde sin X-faktor og hele sit talent som sangerinde. Som Carl Gandrup skrev om hende i 1924;

Se Liva Weel og dø. Gud forbarme sig, sikke et Talent, hvilken Sangstemme og hvilket Humør. Ikke en Stavelse, ikke den usseligste lille Konsonant gaar tabt. Denne Viseforedragskunst er – i sin Genre – det højeste Mesterskab, den mest straalende og lydefri Fuldkommenhed, der nogensinde er set og hørt Herhjemme.”

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1393/origin/170/


Med andre ord – hun var en powerkvinde og en entertainer længe førend den slags blev opfundet – hvilket dog også satte sig dybe spor i både hende selv, og hendes liv. Men også gav hende den ’kant’ henover tid – så hun idag står tilbage som en udødelig del af dansk revy, og vise kultur-historie fra en svunden tid og epoke.

Det er ud fra dette, at ”Kabaret Liva Weel og de andre” drager ud med deres hyldest!

2 forestillinger i een –

Handlingen i Kabaret Liva Weel – for der ER faktisk en handling, følger kalejdoskopisk søstrene Ellen (Maja Hørlykke) og Bolette (Sophie Stjerne Lauridsen) – over en tidshorisont fra – fra ca. 1930 og frem til slutningen af 1950’erne, som deres liv lyder ud igennem den altid tændte gamle radio, i Ellen og Bolette’s lille stue.

Radioen i lejligheden udgør søstrenes daglige lydtapet, et sted på Vesterbro i den lille to-værelses lejlighed på Enghavevej. Et enkelt set-up. En ’Pantomime Menage á trois’ – et 3-kantsdrama om uskyldig forelskelse, og en revisor som kun kan ægte den ene af de 2.

Overskueligt, og god baggrund til variete – og vise-sangene, som lægger stemningen, og tilføjer ordene der ikke siges.

Begge de to unge piger, er uheldigvis forelsket i den samme kedelige, men noble og lettere bøvede revisor og ’30’er karrikatur – hr. Mortensen (Michael Sirach). Han kommer af og til forbi, med blomster endda og forsøger at erklære sin generte kærlighed og banker næsten på den dør, som ikke er der.

Således fungerer det teatermæssige med lejligheden til venstre på scenen, og Variete scenen til højre i det lille intime lavloftede Bruunske Pakhus.

 


// Paralel-scenen – en lejlighed til venstre og Variete til højre //
Foto©Tina Liv

Scenografisk er lejligheden – typisk fra perioden – tapetseret i brunt mønstret tapet, der genvækker anmelderens minde om knasende tør og indestængt luft. Dog uden et decideret maleri med guldramme af en buket blomster i en krukke eller vase, som hos min oldemor.

Men ellers ligner møblerne og rammerne, og skuespillernes udklædning rammer fint via sennepsgul og khaki-grønne nuancer. De har gjort sig umage med kostumerne – det er tydeligt, som altid er det et hofmærke hos Teater Malstrøm. Så det er nogenlunde, som at være tilbage på besøg hos Olde på Prangervej eller mormor på Frantz Hansens Allé igen – minus cerutrøg, knirkende olierede finér døre, og den tunge duft af ’et-eller-andet-kogt-kød-som-regel-medister’ fra det alt for gamle køkken.

Der er styr på props og detaljerne, måske med undtagelse af Staunings lille billede på væggen. For han hang næppe i en ’søstre’ lejlighed på noget tidspunkt – men tanken er nok mere, at det er tids-typisk. Så det er OK – et visuelt trick. Radioen – Danmarks Radio, er jo også først startet i 1925, og da er Liva Weel allerede en etableret Københavnsk superstjerne og regerer Scala revyen som dronning på 8’ende sæson.

Den scenografiske detalje med den detaljerede lejlighed til venstre for Variete-scenen gør, at vi som tilskuere får én 2-i-een forestilling. ”Nu med indlagt teater”, som speakeren siger på et tidspunkt.

– Søstrenes lejlighed henlagt til venstre, og vise – og varieteshowet med musikken og vise-sangene i radioen i den højre side af den meget intime sal i det Bruunske Pakhus – paralel underholdning der supplerer hinanden.

Der er tæt-pakket i det Bruunske Pakhus, og der bliver som sædvanligt spillet helt ud til kanten af scenerne, og videre ned iblandt publimum.

Man sidder aldrig ikke længere borte, end man kan fornemme alle ansigtstræk hos de spillende optrædende. De træder ydermere hyppigt ud i det lille rum, og udnytter den sammenpressede ramme og trykker intimiteten helt ind i publikum. De synger dig direkte ind i hovedet, og det er hudnært, og giver en intensitet som er ret egen for det her lille teater. Man er en del af dette, fordi det er helt tæt på.

Manden med en tanke bag bagtanken, og hans assistent – og forrygende Sofie Karoline –

Instruktør og idemand bag opsætningen; Instruktør – Michael Hansen, og hans Instruktør assistent – Maria Cordtz. Har parret de rigtige sange med de rigtige sangere, og lidt til højre på scenen sidder det fremragende musikalske een-kvindes big band; – Sofie Karoline, og regerer sit Yamaha piano. Hun er nøglen til den her forestilling. Wauw! Hvor er hun god… Hold da helt k…!

Hun åbner Kabaret’en med en afsindigt smuk a capella – ! Den sang ligger i forlængelse af hele minimalismen, og varsler om niveauet for aftenens show. Hun sætter aftenens bedste performance uden assistance – helt fra start. Hvilket dog ikke skal tage noget fra alle de andre vanvittigt fine præstationer. Men Sofie Karoline stikker altså af lige dér, – og afslører sitrende og afstemt musikalitet der bare sidder som det skal. – Hvor er hun god! – Med den tilføjelse, at hun vist også har ageret sangtræner for truppen – og det kan høres. – Virkeligt et nyt, og meget højt niveau for Malstrøm!

Periodisk får hun rytmisk assistance fra et par trommestikker styret af Emil Faarborg Mikkelsen. De leverer sammen underlægningen til viser og sange med finesse, og præcis rytmik, og holder musikken lidt underspillet og upåtrængende. Den bliver som et godt gammeldags akkompagnement skal være, som den slags var dengang i Vise-traditionens velmagtsdage. Bravo – hvor er det en detalje der funkler.

Det løfter effektfuldt viserne og sangene. Gør dem både stærkere og bedre, da de ikke er i lydmæssig konkurrence med sangene – men understøttende og i samklang. Faktisk et centralt og bærende musisk element i, at den her ”Kabaret – Liva Weel og de andre” lykkes så fuldstændigt. Fornemt!

Oveni leverer den syngende del af ensemblet – Varieteen – de viser, og det materiale overordentligt gennemført og indlevet. Følelsesregisteret vendes og vi lever med, vi griner, bliver lidt sentimentale, og en smule melankolske og vemodige, og glade igen over nyere muntre letsungne viser og ørehængere.

Man mærker og fornemmer Instruktionen og dens øje for de enkeltes forcer.

Foto©Tina Liv

Kabaret’en og handlingen veklser med imellem det teatralske i lejligheden, med sammenfletninger til Variteté numrene. Det kunne godt have været blandet lidt mere sammen…, og her kan man være uenig. – Men så havde den sidste stjerne fået fuld blus oven på de fem de lander her.

Det bliver kaffe og kage, og teater for sig, og sang for sig meget af vejen. – Og det fungerer for det meste rigtigt fint. Men man kigger en smule fra side til side, og det kan godt ærgre, da man så misser et par humoristiske detaljer imens på varité-scenen. Men stadigt forrygende! For man skal jo være på som publikum, og har ikke tid til at sove undervejs. Der sker noget flere steder på samme tid i dette kompakte kabaret paralel-univers. – Og ellers må man jo se den een gang til!

Foto©Tina Liv

Hvem er Liva –

Melanie Munch Ranch Hansen leverer stor autencitet, og er vist mest Liva, og er betemt bare lidt kønnere. De skælmske øjne og det livlige smil er fælles – måske endda Liva’s glimt i øjet? Hun synger også en tak bedre end i Kabaret Beatles, og allerede dér var det faktisk begejstrende.

Sang-’rollerne’ som Liva, varetages udover netop – Melanie – , af hendes (rigtige) mor; Vibeke Holm Hansen, Pia Holst Jebjerg og Sidsel Nygaard – på skift. Men også d’herer Alexander Bryld Obaze, Emil Faarborg Mikkelsen og Peter Beierholm fremfører, og har deres numre.

Dvs. de synger lidt forskellige viser / sange men supplerer flydende hinanden på tværs af andre medvirkende, og det hele foregår med den sædvanlige Malstrøm’ske nærværende og underliggende hjertevarme selvironi. Som fuldkomment giver tilskueren frit lejde til at holde af de medvirkende. – Det virker! – Indimellem flerstemmigt endda –

Fra det tårevædede – til det lattervækkende

Første del af showet er – udelukkende Liva viser.

– Vi kommer forbi smukke gamle viser fra Scala tiden i 20’erne, og naturligvis en del af de sange hun sang i diverse film. Fra det tårevædede – til det lattervækkende, – politisk og aktuelle. Satiriske og forbløffende relevante med et samtidigt bid, som da en Nazistisk underofficer kommer ind, og danser en Tango med den Bolette til PH’s – Poul Henningsens tekst og Kai Normann Andersen’s musik, til den nok største af Liva’s klassikere; ”Man binder os på mund og hånd” – fra 1940! – Her virker sammenfletningen, og får effekt –

//Melanie Munch Hansen – Man binder os på mund og hånd // Foto©Tina Liv

Anekdote: – Danmark var netop blevet besat af Tyskland i 2’den Verdenskrigs begyndelse, og derfor fjernede den tyske censur faktisk 3’de vers, som dog fornyligt er genopdaget –

https://www.trykkefrihed.dk/poul-henningsen-man-binder-os-pa-mund-og-haand-1940.htm

Den PH-vise står tilbage som højdepunktet for hende – Liva.

Sangen blev en markør for dansk modstand under krigen, og sætter den dag idag – stadig bevægelse i øjnene og gang i sanglæberne på de ældre af publikummerne.

Instruktøren; ”Jeg elsker Liva” –

I den stille aftens støvregn lykkes det at fange Instruktør – Michael Hansen, på trappen til Det Bruunske Pakhus for en kort kommentar i pausen mellem de 2 akter.

For hvad er det med ham og Liva som gør, at han nu for 4’de gang sætter; Kabaret Liva Weel og de andre – op?

Jeg elsker Liva”, lyder det korte svar fra den modne mand med det grå skæg, og den gråternede six-pence på hovedet.

– Hun kunne bare noget med sine viser, og teksterne er fantastiske. – og denne gang har det bare været sjovt og nemt”, tilføjer han, og afslører sin slet skjulte tilfredshed med ensemblets niveau, resultatet og arbejdet.

– Ellen i stykket er faktisk min bedstemor, så den reference er der også – en hyldest til hende. Hun spillede Liva i radioen, og det var via hende og derfra jeg fik den kærlighed til Liva.”

Anden del; mindre Liva Weel, og mere ’de andre’ –

Efter således at have afsløret sit forlæg til sin store Liva-kærlighed – Ellen, og ”Kabaret Liva Weel og De andre”. – Fortsætter showet med den lidt længere anden halvdel, som modsat første halvdel, er mindre Liva Weel, og mere ’De Andre’.

Liva Weel jo dør i en forholdsvis ung alder af 55 år i 1952 , til dels på grund af lige dele druk og arvelig brok, hvilket kunne have afkortet Kabareten betydeligt. Men ’De Andre’ sætter tempoet op, og leverer ufortrødent, og lader ’Liva’ fusionere med noget af det vise materiale som kom efter Liva!

En lille fortolkning for egen regning, – noget af arven efter bl.a. hende? Eller måske rettere – det er jo instruktøren, som sætter det der er en ”playliste” her, og den hylder derfra de sidste år af 50’erne og begyndelsen af 60’erne, hvor viser og vise kunsten stadigt trivedes i stort omfang.

Dog stadigt med iblanding af flere af Livas fine og markante sange fra Scala-perioden – såsom; ’Garconne’. Hvor Sidsel Nygaard, bl.a. forfører med ’drengepigemanér’ og kvindelighed, som kunstgreb om Garconne-moden. Den fulgte efter den forbudte franske film og Victor Margueritte’s roman, og en meget tidlig kønsdebat i denne fantastisk vise fra Scala i 1925.

Foto©Tina Liv

Den skønne blanding fortsætter med både Rachel Rastenni’s – ’Heksedans’, som et mor-og-datter nummer med Melanie og Vibeke Hansen.

Jørgen Ryg og Preben Kaas’ kendte vise om ’Hvad skal vi med kvinder’ fortolkes lystigt, og længst glemte; Elga Olga sender os en hilsen fra hendes trængsler på ’Solitudevej’ – og tak for den Vibeke Holm Hansen – storartet!

Et fængende flot ’Nå’ af PH fra 1937, udtrykkes af Peter Beierholm. Superbt og udtryksfuldt, at lade den klinge af med en mand istedet for en kvinde! Det kan den sang også. Tåle at fortolkes og ændres lidt – kunstnerisk frihed der sammenfattes, og sættes op så Instruktøren sikkert smiler veltilfreds.

– For det er ham vi er på besøg hos. Det er inde i hans liv, at Liva har sat sig spor og efterladt sig et behov for at blive husket og fortolket i 2019. Så – det er måske hans Barndoms Gade eller Liva’s på Vesterbro i de først år af 1900 – tallet? Finalen bliver derfor Barndommens gade – Anne Linnet’s sang over Tove Ditlevsen’s roman. Om hendes fattige barndom og opvækst på Vesterbro, som Liva’s ligeså – og som andres barnsdoms gader….bliver den sunget direkte til os. Først af Maja Hørlykke, som pludselig får en stemme i rollen som Ellen – og er alene tilbage i lejligheden, og derpå af alle i ensemblet. De spreder sig rundt i hele lokalet, og synger den eneste sang der ikke har relation til vise-traditionen; helt oppe i ansigtet på dig!

Instruktøren – Michael Hansen har haft os med på besøg i hans erindringer, og det er der kommet bragende god lokal underholdning ud af. Med inspirations-tråde og referencer tilbage til dansk vise kunst og fransk Chanson – ditto.

Det kan stå for sig selv, og det er fremfor alt imponerende, at du kan besøge dette lige her i Fredericia frem til d. 19. Oktober.

Afsted – ind og lad dig suge ind i den Malstrøm.

10’ende Malstrøm opsætning får en fuld 5’er!

Det er åbenbart altid en fest, at være på besøg hos Malstrøm i det Bruunske Pakhus.

Der er så meget kærlighed til teater i det lille teater, og engagementet og sammenholdet mærkes i alle detaljerne.

Målt fra de præmisser og rammer Malstrøm har til rådighed, får de udviklet sig, og lavet meget ud af lidt – det er kunst! Ovenikøbet på et overordentligt højt niveau, og får sat en ny egen standard for både deres egen formåen, – kunstneriske udtryk og sangkvalitet. Så de er i stadig i udvikling – og det bliver bedre og bedre. – Jeg sammenligner gerne på basis af tidligere forestillinger som Burlesque og Beatles.

For publikum er det en forkælelse, fremragende, bare slet og ret – skidegod underholdning, i de ydmyge omgivelser.

For der mangler ikke noget overhovedet. Men som gammel dreng af en tid hvor alle hørte det samme i radioen, og så det samme på den ene kanal på tv. Så er der også en række andre der kunne have været inde over i en hyldest til vise-traditionen – Oswald Helmuth f.eks. Mon han havde passet til sæt-listen? Næppe.

For – så havde Liva og hendes viser og sange specifikt, været lagt i ind i en anden sammenhæng. – Hvilket er vigtigt at bemærke. Det er ikke meningen hvs man vil lave en hyldest til og om hende!

Slet ikke når den hyldest skal være så vellykket, velsunget og veldrejet som her –

Vi takker for underholdningen med fem meget store velfortjente stjerner –

***** / ”Liva Weel og de Andre” – ’Den 121 årige der kravlede ind under huden og blev der!’ –

Billetter købes HER!

For; Fredericia.Nu / M@Ru

“Nå !” Liva Weel med Hans Kauffmann på flygel 1938

Liva Weel ‎– Glemmer du – 1932

Liva Weel – Ta’ og kys det hele fra mig

“Sig de ord du ved” Liva Weel med Hans Kauffmann og Herman D Koppel 1932

“I dit korte liv” Liva weel med Hans Kauffmann og Børge Rogers Swingtet 1941

“ABC visen” Liva Weel med Sid Merriman’s orkester 1948

ÅH HVOR JEG, IH HVOR JEG, UH HVOR JEG VIL – Liva Weel med Otto Lingtons orkester

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
X