Fredericia Krisecenters Støtteforening har fået ny facebookside
September 2022, Nyhedsbrev fra Fredericia krisecenters støtteforening

Lyt til dette |
Ny Facebookside
Vi har i en længere periode haft problemer med Støtteforeningens Facebookside. Det har ikke været muligt at rette eller tilføje oplysninger på siden.
Men nu er der ændringer på vej, så vi igen kan bruge Facebook til at kommunikere med både medlemmer, eksterne samarbejdspartnere og alle øvrige interesserede.
Allerede nu kan siden følges på https://www.facebook.com/fredericiakrisecenterny
Her har vi i første omgang fået opdateret siden med et fællesbillede af bestyrelsen samt foreningens vedtægter.
Der vil løbende blive lagt nyhedsbreve, nye initiativer og andre relevante oplysninger om arbejdet ud på den nyoprettede facebookside.
Klik jer gerne ind på siden allerede nu, og giv os jeres kommentarer om, hvad I synes, der kunne være brug for at oplyse og fortælle om.
Julestøtte i 2022
Vi arbejder allerede nu på at samle et beløb ind til julestøtte i 2022. Det betyder, at vi på samme måde som i de forudgående år gerne vil give et kontant beløb til krisecenterets kvinder og deres børn. Det er hårdt at have så få midler, at der kun er mulighed for at købe det allermest nødvendige. Det er i forvejen hårdt for børnene på krisecenteret at være væk fra både venner og deres hjem. Her vil lidt penge til noget ekstra være med til at gøre situationen lettere.
Vi planlægger at yde et beløb til de enkelte kvinder ud fra antallet af børn i familien. På den måde vil kvinderne have mulighed for at købe gaver eller andet godt til deres børn og måske også lidt til sig selv.
Læs meget mere om Fredericia Krisecenter og dets støtteforening på: https://krise-center.dk/
Her kan du også få mere information om hvordan DU kan støtte.