Fredericia Frimærkeklub donerede 20.000 til Fjordmark Julemærkehjem

Lyt til dette |
Torsdag den 5. Januar donerede Fredericia Frimærkeklub en check på 20.000 kr
til Julemærkehjemmet “Fjordmark” i Kollund ved Kruså.
Et tidligere medlem af klubben, Ingolf Nielsen, havde givet klare instrukser til sin søn.
Henrik Gantzel om hvad der skulle ske med hans frimærkesamling, når han gik bort.
Den skulle gå til Frimærkeklubben, som skulle sælge den, og donere overskuddet til Julemærkehjemmene. Og sådan blev det.
Henrik var både glad for at pengene gik til et godt formål, og stolt af sin far.
Overskuddet fra Ingolfs samling, har givet størstedelen af de indsamlede penge til donationen.
Som klubbens medlemmer har købt via deres ugentlige auktion i klubben.
Resten kommer fra medlemmer, og Fredericianere der ligesom Ingolf har givet klubben deres samlinger, frimærker og postkort der har samlet støv mm.
I denne omgang gik donationen til Julemærket Fjordmark i Kollund ved Kruså.
Til at modtage checken var en meget glad og ydmyg repræsentant fra Fjordmark Julemærkehjem: Jesper Lildholdt.
Han kunne fortælle at pengene faldt et godt sted, til børn som på den ene eller anden måde falder lidt ud, og kan gøre brug af de værktøjer julemærkehjemmet kan give dem til at lykkes bedre i livet. På Fjordmark er der 30 børn i alderen 7-14 år, 10 uger af gangen.
Du kan læse mere om de danske julemærkehjem på www.Julemaerket.dk
hvis også du har lyst til at støtte børn der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel.