BorgerKriminalstofRegionenSamfund

Forsøg på svindel via sms og falsk hjemmeside

Lyt til dette
Voiced by Amazon Polly

Flere borgere i Region Syddanmark oplever i øjeblikket at få tilsendt sms med link til en hjemmeside, der udgiver sig for at være Region Syddanmarks. Det er ikke tilfældet. Der er tale om en svindel-side. Siden forsøger blandt andet at få borgere til at uploade billede af deres NemID-nøglekort.

Du skal være kritisk, når du færdes på nettet. Det er der heldigvis mange, der er, og derfor får regionen i disse dage henvendelser fra borgere, der oplever at få tilsendt sms med link til en svindelhjemmeside. På siden bliver de blandt andet bedt om at uploade billede af deres nøglekort. Det skal man lade være med.

Sms’en ser sådan ud:

svindel-sms forsøger at lokke borgere til at besøge falsk hjemmeside

Hjemmesiden, der henvises til i sms’en, ligner umiddelbart Region Syddanmarks adresse dog med enkelte afvigelser blandt andet i endelsen. Fænomenet kaldes ”typosquatting”, og det består i, at ondsindede personer køber en hjemmesideadresse, der ligger tæt op ad en mere kendt hjemmesideadresse – ofte blot med et enkelt bogstavs forskel eller en ny endelse (eksempelvis .net i stedet for .dk).

Region Syddanmark kan desværre ikke gøre noget ved disse forsøg på svindel andet end at opfordre til, at man altid lige tjekker, at hjemmesideadressen korrekt – vi er altid at finde på enten www.regionsyddanmark.dk eller www.rsyd.dk – og at man i øvrigt forholder sig kritisk.

annonce

Pressemeddelelse, Region Syddanmark

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Region Syddanmark
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button