DanmarkFredericiaSamfundSindSundhed

Forskning i det gode liv for psykisk sårbare

Kan frivillighed og fællesskab sikre psykisk sårbare et godt liv? Det Sociale Netværk og SIND gennemfører sammen med fem kommuner et forskningsprojekt, der belyser effekten af en forebyggende indsats for psykisk sårbare. Målet er fællesskaber, der giver mod på forandring, og indsatsen, den såkaldte peer-støtte, ledes af frivillige, som selv har erfaring med psykisk sårbarhed.

En tredjedel af befolkningen kommer i kontakt med psykiatrien, og psykisk sårbarhed har udviklet sig til at være en større samfundsudfordring end kræft og hjertekarsygdomme. Men selvom udfordringerne er enorme, mangler der fortsat svar på, hvordan kommuner kan forebygge, at psykisk sårbarhed ikke bliver en stopklods for et godt liv.

Én af de fem kommuner i forskningsprojektet er Københavns Kommune, og her hilser socialborgmester Mia Nyegaard (R) forskningsprojektet velkommen.

Jeg er glad for, at vi med projektet får mere viden om effekten af, at psykisk sårbare træder ind i fællesskaber, hvor de kan være noget for andre. For vi har brug for mere viden om, hvordan vi bedst hjælper mennesker med psykisk sårbarhed. Forskning og viden om effekter er i øvrigt afgørende, hvis vi gerne vil have pensionskasser og andre til at foretage investeringer på socialområdet. Og det ser jeg som en helt afgørende faktor, hvis vi skal løfte socialområdet,” siger Mia Nyegaard.

Det 10-ugers gruppeforløb ’Vejen til hverdagslivet,’ der forskes i, er udviklet med støtte fra VELUX FONDEN. Forskningsresultaterne skal udvikles til et socialt investeringsprogram i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond, så kommuner i hele landet kan arbejde mere forebyggende.

Der er brug for den forskning, vi laver – også internationalt. I hele verden ser vi en markant forværring i befolkningernes mentale sundhed. Sammen med kommunerne og Peer-Partnerskabet måler vi på effekten af en metode, hvor man som psykisk sårbar ikke bare er modtager af hjælp, men selv bidrager i et konstruktivt fællesskab, baseret på livserfaringer. Meget tyder på, at det har et særligt potentiale.” siger Lene Falgaard Eplov, der er forskningsoverlæge i Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København.

Lokalt i Fredericia fortæller Henriette Korf Graversen , der er fagchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune: 
”Forskningen kaster lys over, hvilken forskel det gør, når man mødes i øjenhøjde og deler erfaringer med psykisk sårbarhed. For os som kommune handler det om, at når vi styrker borgerne, kan vi også bedre skabe meningsfulde løsninger sammen med borgerne. Det er utroligt vigtigt, at borgerne har mulighed for at spille en rolle. Ingen har lyst til at være den, der skal hjælpes altid,” 

Billede: Facebook: Peer-partnerskabet

Plads til de stærke sider

For Linda Nielsen, der tidligere har deltaget forskningsprojektet, vat det befriende at møde andre psykisk sårbare.

Det har været fantastisk at gå i gruppe med andre, der har prøvet meget af det samme, og hvor dem der leder gruppen, også er psykisk sårbare. Det skaber en særlig genkendelse og lyst til at hjælpe hinanden videre,” siger Linda Nielsen.

 

Knud Kristensen, formand for Peer-Partnerskabet, ser samarbejdet om forskningsprojektet, som udtryk for et fælles ønske i både civilsamfund og kommuner om at skabe nye løsninger, der kan gribe langt flere tidligt:

”Vi gennemfører forskningen i samarbejde med kommunerne for at dokumentere, hvilken forskel lokale, frivillige peers kan gøre, så færre får det virkelig dårligt og oplever mere alvorlige problemer. Jeg har stor tiltro til, at forskningen vil vise, hvor betydningsfuldt det er,” siger Knud Kristensen.

Peer-Partnerskabet er dannet af Det Sociale Netværk og SIND. Forsøget gennemføres i samarbejde med kommunerne København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe, og fortsætter ind i 2022.

Pressemeddelelse, Det sociale netværk

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Det sociale netværk
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X