fbpx
u
BorgerFredericiaKulturLivsstilMusikSamfundUnderholdning

Folkevalgt fredericianer skal tale til 6. Juli-Dagene

u
I år er det det nyvalgte folketingsmedlem Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, der skal tale til årets 6. Juli-Dage. Også greveparret af Rosenborg deltager.

Det bliver en lokal politiker, der i år stiller sig på talerstolen ved de traditionsrige 6. Juli-Dage i Fredericia. Rasmus Stoklund Holm-Nielsen er nyvalgt folketingsmedlem (S) – godt nok for Frederikssundkredsen i Nordsjælland, men med rødder i Pjedsted, hvor han er vokset op.

”Vi har en stolt tradition for at invitere en politiker til at tale for os til 6. Juli-Dagene, og i år er ingen undtagelse. 5. juni 1849 fik vi Danmarks første grundlov, og på den måde blev demokratiet født, mens granaterne faldt over Fredericia. Derfor har det altid været naturligt, at vi også bruger 6. Juli-Dagene til at hylde det danske demokrati. Vi er rigtig glade for, at Rasmus har takket ja til at komme trods en travl kalender som nyvalgt folketingsmedlem, ” siger formand for 6. Juli Komiteen Erik Schwensen.

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen holder tale på Landsoldatpladsen under processionen, der finder sted d. 6. juli kl. 11.00-13.00. Processionen er én af de helt gamle 6. juli-traditioner, hvor soldater og borgere går sørgemarch gennem byen for at mindes de faldne og derefter går sejrsmarch for at fejre sejren over de slesvig-holstenske styrker, der blev sendt på flugt efter at have belejret Fredericia. 

Greveparret er tilbage i Fredericia
Også grevetparret Sussie og Ingolf af Rosenborg besøger traditionen tro Fredericia i 6. Juli-Dagene. De deltager d. 6. juli i mindegudstjenesten i Sct. Michaelis Kirke kl. 10.00 og i processionen med start kl. 11.00 fra Bülows Plads.

”Vi er rigtig glade for, at greveparret af Rosenborg bakker op om 6. juli og har gjort det i mange år. I år er det en særlig glæde, fordi de netop er blevet protektorer for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold, ” siger Erik Schwensen.

Læs hele programmet for årets 6. Juli-Dage på www.6juli.dk 

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Pressemeddelelse - Fredericia Kommune
Vis mere
u
Back to top button
Close
X