BæredygtighedDanmarkLivsstilMiljøNaturPolitikSamfund
Trending

Første del af afgørende FN-konference for biodiversitet på trapperne – Danmark skal tage førertrøjen på

Silje Heldt Zaltzman, Verdens skove

Livet på Jorden er i krise, og vi mister arter hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. De næste skridt på vejen mod en ny global aftale for biodiversitet tages på første del af FN’s Biodiversitetskonference. Danmark har her en enestående mulighed for at rette op på tidligere mangler samt bidrage til, at vi får fastsat en ambitiøs aftale for naturen.

Nye globale målsætninger for biodiversiteten (post-2020 Global Biodiversity Framework – GBF) skulle allerede sidste år have været vedtaget, men forhandlingsprocessen har på grund af COVID-19 været forsinket og udskudt. Derfor er den forestående 15. biodiversitetskonference (COP15), i forlængelse af FN’s Biodiversitetskonvention (CBD), opdelt i to begivenheder. Første del afholdes virtuelt i næste uge, fra den 11. til den 15. oktober, og anden del til foråret med fysisk deltagelse.

Det overordnede formål er at lave en rammesættende strategisk plan, der skal sikre, at det menneskeskabte tab af biodiversitet er standset inden 2030. Planen indeholder også en langsigtet 2050-vision om, at menneskeheden her skal ‘leve i harmoni med naturen’. Der er momentum netop nu for at adressere biodiversitetskrisen på højeste politiske niveau, og når startskuddet går til første del af COP’en i næste uge, er det vigtigt, at Danmark allerede her går forrest og viser et tårnhøjt ambitionsniveau.

Hvorfor er det nødvendigt med nye ambitiøse målsætninger?

FN’s biodiversitetskonvention har til formål at sikre Jordens biodiversitet og økosystemer. Med næsten universel tilslutning, med undtagelse af USA og Vatikanstaten, gemmer der sig et kæmpe potentiale for biodiversiteten – et potentiale, som dog indtil nu ikke for alvor har slået igennem.

annonce

Det er tredje gang, at hele verden forsøger at blive enige om en 10-årig plan for at sikre biodiversiteten. Den 31. december sidste år måtte verdenssamfundet erkende at det have fejlet den seneste 10-årige strategiske plan for biodiversitet – de såkaldte Aichi-biodiversitetsmålsætningerne. I 2010 havde samtlige parter ellers forpligtiget sig til at standse det globale tab af arter inden 2020. Og det er ikke første gang, at vi fejler globale mål for biodiversitet. I 2010 stod verden i samme situation, hvor en lignende plan for biodiversitet mellem årene 2002-2010 heller ikke blev indfriet. Resultatet er, at det accelererende tab af arter og liv, vi er vidne til, fortsætter.

Denne gang er det altafgørende, at det lykkes, da vi befinder os midt i en global biodiversitetskrise, hvor Jordens arter udryddes med en hastighed, der ikke er set de sidste 65 millioner år. Som en del af evolutionen, vil der til hver en tid uddø arter. Men forskere estimerer, at hastigheden af arters uddøen i dag er 100-1000 gange hurtigere end den naturlige rate.

Mennesket som drivkraft bag masseuddøen

Udryddelsen går altså hurtigt. En analyse af FN’s biodiversitetspanel, IPBES, vurderede i 2019, at op mod én million arter ud af de cirka otte millioner kendte arter er truede af udryddelse allerede inden for de kommende årtier. Det har store konsekvenser for livet på Jorden, når så stort et antal arter uddør på relativt kort tid. Når en art uddør, er de egenskaber, der er helt unikke for denne art, tabt for evigt. Samtidig ændrer det forholdene for de andre arter, som den lever i samspil med, og det pågældende økosystems evne, i mere eller mindre grad, til at opretholde processer som økosystemets funktioner understøtter. For mennesket handler det blandt andet om nødvendige funktioner som bestøvning af vores afgrøder, rent drikkevand, filtrering af luften, skadedyrsregulering og regulering af klimaet.

Den hastighed, der karakteriserer den nuværende masseuddøen af arter, er kun set under fem tidligere begivenheder i Jordens 4,5 milliarder år lange liv. Den væsentligste forskel, der adskiller denne masseudryddelse fra de fem tidligere, er, at den både er en direkte og indirekte konsekvens af én eneste arts måde at sameksistere med resten af naturen på – den art er mennesket.

Det er vores destruktive forbrugs- og produktionsmønstre, som truer Jordens livgivende fundament. Et stort antal studier advarer om, at medmindre vi øjeblikkeligt tyr til drastisk handling på samtlige niveauer i samfundet, vil tabet af Jordens liv fortsætte med at accelerere med gennemgribende konsekvenser til følge for vores samfund. At standse det menneskeskabte tab af biodiversitet er ikke kun vigtigt, da naturen har en værdi i sig selv. Det er også vigtigt, da vi mennesker er fuldstændigt afhængige af alt det, naturen stiller til rådighed. Skal vi standse tabet af biodiversitet, er det dermed en altafgørende forudsætning, at vi igangsætter et fundamentalt skift i opfattelsen af vores forhold til naturen, og hvordan vi kan bruge naturens ressourcer. ‘Business-as-usual’ er ikke længere en mulighed.

Og derfor er COP15 helt afgørende. Dette er den største globale aftale for beskyttelse af biodiversiteten, hvor næsten alle verdens lande, heriblandt EU-medlemmerne, forpligter sig til at standse tabet af den. Dette tillægger aftalen et kæmpe potentiale, hvis ambitionsniveauet er højt nok, og den implementeres effektivt, vel at mærke. Og her kommer indsatsen hos hvert land ind og dermed også Danmarks forestående indsats.

Indsats fra parter afgør aftalens succes

En analyse over landenes samlede Aichi-indsats viste sidste år, at de ikke formåede at leve op til deres forpligtelser og dermed, at ingen af målsætninger blev fuldt ud indfriet på verdensplan. Dette ser man også på den danske Aichi-indsats, hvor Danmark ikke har hævet ambitionsniveauet højt nok til det, der var krævet for at nå målene. Og det er yderst problematisk, da det er summen af de nationale indsatser og dermed de enkelte landes ambitioner om at indfri målsætningerne, der afgør topmødet og tilhørende COP-beslutningers succes.

Dette gælder også for post-2020-målene om at standse tabet af biodiversitet inden 2030. For Danmark handler det om, at ambitionsniveauet skal hæves betydeligt. Dette skal ske både inden for vores grænser, men også i det internationale arbejde.

Tiden er inde til handling!

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at COP15 resulterer i en aftale, der sikrer rammerne for at stoppe tabet af biodiversiteten. Den skal stemme overens med omfanget af den krise, naturen befinder sig i med konkrete, målbare og tidsbundne mål, som der herefter handles på med en effektiv og målrettet implementering.

I Verdens Skove mener vi, at Danmark netop nu har en enestående mulighed for at vise, at vi vil være førende og sikre biodiversiteten. Vi forventer, at den danske regering tager til biodiversitetskonventionen og viser vejen frem sammen med de andre ambitiøse parter. Under hele processen kommer Verdens Skove til kæmpe for, at aftalen realiseres som den ambitiøse aftale, der er behov for. Det er absolut nødvendigt for naturen og for vores efterfølgere, at der handles nu.

Du kan også lægge din stemme på vægtskålen for biodiversiteten – skriv under og vær med til at kræve, at politikerne tager ambitiøse mål med til forhandlingerne.

/Verdens skove

 

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Verdens skove
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
annonce
Back to top button