fbpx
FredericiaØkonomiTechUddannelse

Flere jobs til mennesker med udfordringer i livet

Stort arrangement skal samle endnu flere virksomheder om indsatsen for at få sårbare mennesker i job. Med Steffen Brandt som et af trækplastrene inviterer Code of Care Fredericia til inspirationsaften i samarbejde med Fredericia Kommune. Det forventes, at der kommer op mod 200 deltagere til arrangementet

Code of Care Fredericia samler områdets erhvervsliv til en aften, der handler om, hvordan man som virksomhed kan være med til skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager har vanskeligt ved selv at finde fodfæste. Der er i dag mange virksomheder, der aktivt søger at skabe relevante jobs, og målet for virksomhedslederne og social- & beskæftigelsesudvalget er, at endnu flere melder sig under fanerne. Aftenen byder på indlæg og debat med de lokale virksomhedsledere i Code of Care Task Force Fredericia.

”Vi glæder os til at invitere inden for til en inspirerende aften, hvor vi samler erhvervsfolk og virksomheder i Fredericia og omegn om at gøre en fælles indsats. Som virksomheder kan vi være med til at gøre en stor forskel, og sammen kan vi høste frugterne. Vi håber, at vi får stor opbakning til arrangementet” siger Lennart Klement fra Wiggers & Klement og medlem af Code of Care Fredericia.

Code of Care Task Forcen har sat sig visionen: ”Vi vil løfte i flok, så vi hjælper flere ind på arbejdsmarkedet” Fredericia Kommune har et godt samarbejde med virksomhedslederne i Code of Care, og man har godt gang i at skabe småjobs, og flere af dem vil i fremtiden være at finde på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Hos Fredericia Kommune er man ikke i tvivl om, at det er en stor gevinst, at områdets erhvervsliv aktivt rækker hånden ud til dem, der har behov for det.

”Det er en opgave, som ingen kan løse alene, og derfor er det essentielt, at vi i fællesskab hjælper hinanden med at udvikle et rummeligt arbejdsmarked. Hver gang en virksomhed åbner dørene for en udsat og siger ’dig har vi brug for’, er betydningen for den enkelte meget afgørende. Samtidig skabes værdi for både virksomhed og samfund” siger Borgmester Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune.

Interesserede virksomheder kan melde sig til arrangementet på ved at skrive til Afdelingsleder Søren Nøhr Andresen på soren.andresen@fredericia.dk eller ringe på 22858068.

Tid og sted

  • Hvornår: torsdag d. 28. november 2019 kl. 16.30-21
  • Sted: Messe C, Fredericia

 Program for en inspirerende og givende aften:

  • Dørene åbner kl. 16.30. Kom i god tid og hils på de andre.
  • Kl. 17.00 Velkomst ved borgmester Jacob Bjerregaard og virksomhedslederne i Code of Care
  • ”De gode argumenter for socialt ansvar” v. Peter Nørgaard, Code of Care Danmark
  • Den gode historie om en borger – nu med job i en virksomhed
  • Lækker tappas – øl, vin og vand
  • Debat – ”Hvad skal der til – for at flere mennesker inkluderes i vores virksomheder?”
  • ”Social showtime” fortællekoncert med Steffen Brandt og Charlotte Schultz
  • Kl. 21.00 Tak for i aften

For yderligere information og interview af virksomhedsledere i Code of Care

Besøg: https://codeofcare.dk/taskforces/fredericia/

Om Code of Care
Code of Care består af iderig og actionorienterede virksomhedsledere, som sammen med kommunen arbejder for at endnu flere virksomhedsledere skal spotte mindre opgaver i virksomheden og etablere småjobs, som kan varetages af udfordrede unge.
Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for virksomhedernes sociale ansvar. Vi arbejder på at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser. Virksomhedslederne i Code of Care har i samarbejde med blandt andre kommuner og regioner skabt en lang række af jobs, der har hjulpet mennesker til at finde et fodfæste på arbejdsmarkedet.

Facebook kommentarer
Vi er til at for hjælpe hinanden
Kilde
Kilde:
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X